Ny uddannelse skal give bureauerne tilfredse kunder

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Bureaauers succes afhænger af kundernes tilfredshed. Det er baggrunden for en ny uddannelse til bureauerne, som Henrik Jensen står bag.

Der er tre store tandhjul, der er vigtige for væksten på et bureau.

De to af dem er økonomisk resultat og tilfredse medarbejdere. Det sidste er tilfredse kunder. Disse tre faktorer udgør den tredobbelte bundlinje, som blev introduceret i forbindelse med projektet: Vinderbureauernes DNA, som Bureaubiz og MyResearch har stået for sammen med Henrik Jensen fra Brandse & Co.

Det er baggrunden for en ny uddannelse: Agency Client Service Excellence Programme, som Henrik Jensen har udviklet.

”Videnskaben er ikke i tvivl: Bureauers succes afhænger af kundernes tilfredshed, og for at få tilfredse kunder, er det nødvendigt at have gode kompetencer inden for client service excellence. Derfor lancerer vi denne uddannelse, som kan hjælpe danske bureauer med at udvikle mere langvarige og lønsomme relationer med deres kunder,” siger Henrik Jensen.

Uddannelsen er bygget op om fire moduler: Forretningsforståelse, relationer, konsulentsalg og projektlønsomhed.

Uddannelsen, der kører så man kan klare sit daglige job, varer 24 uger og starter fredag den 15. september. Der er rabat til medlemmer af Creative Club (bureaumedlemmer og bureauledermedlemmer). Se mere om uddannelsen her.