Nye legekammerater til Sorthvid-folkene

Finn Graversen,
journalist

De er blevet en del af Dept, som nu har købt et interessant amerikansk design-bureau.

Tidligere i år solgte partnerne i det digitale design-bureau, Sorthvid, deres bureau til det europæiske digitale bureau, Dept. Nu har Dept-koncernen så købt endnu et bureau, og denne gang er det et bureau, som specielt Sorthvid-folkene må formodes at hilse velkommen.

Der er nemlig tale om det amerikanske design- og branding-bureau, Basic, der bl.a. er kendt for deres arbejde for Google, KFC, Herman Miller/Design Within Reach, Patagonia og Airbnb. Desuden har bureauet med kontorer i San Francisco, San Diego og St. Louis har virksomheden og 120 ansatte gjort en stærk figur ved Webby Awards i de sidste fire år.

“Basic lever for at løse udfordringer for brands vi tror på” siger Matt Faulk, CEO og fortsætter:

“I en verden drevet af digitalisering, hjælper vi brands med at trives og være omstillingsparate ved hjælp af vores ekspertise inden for strategi, digitale produkter og e-commerce. Flere og flere stoler på digitale platforme efter pandemien, så potentialet for at markere sig på den digitale arena er større end nogensinde før for alle brands. Ved at blive en del af Dept og tilføje teknologi og data til vores services, styrker vi vores position. I Dept har vi fundet en partner, der styrker vores iværksætterånd med den rækkevidde og udvidelse af services som vores kunder efterspørger i dag.”

Opkøbet er Depts andet i USA – og det første siden bureauet tidligere i år skiftede investor fra hollandske Waterland til amerikanske Carlyle Group, et af verdens største investeringsselskaber. I løbet af de næste 18 måneder stræber bureauet efter at skabe en solid tilstedeværelse i Nordamerika og en komplet serviceportefølje på tværs af kreativitet, teknologi og data.

Dept har ca. 1500 medarbejder i 13 lande og på kundelisten finder man bl.a. Jysk.