Nye marketingchef-typer vinder frem

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Marketingchefernes kompetecer skal være mere alsidige og så skal de inddrage hele virksomheden i at udøve marketing.

Der bliver stillet stadig større krav til marketingcheferne, som skal kunne noget med data og strategisk tænkning.

Derfor vil der være flere og flere medarbejdere i marketingafdelingerne, der har andre former for uddannelser end den traditionelle marketingbaggrund.

Det skriver Berlingske i dag. De skriver også, at hvis marketingchefen formår at spille sine kort rigtigt, vil det gøre ham eller hende til en meget central person i virksomheden.

Pt er der ifølge artiklen kun to af Danmarks C20-selskaber der har en CMO med i direktionen og det er Novo Nordisk og TDC.

Det, der måske kan få nogle til at ryste i bukserne, er at det slet ikke er sikkert, at det er de nuværende typer marketingchefer, der fremover vil sidde i CMO-stolen.

Ifølge konsulenthuset Hartmanns, er det nemlig ikke kun de menige medarbejdere i marketingafdelingen, der vil have behov for andet end marketingkompetencer.

Selve marketingchef-rollen vil i kraft at, at den bliver bredere, nemlig i stigende grad blive indtaget af andre end den marketinguddannede person fra CBS i København eller Handelshøjskolen i Aarhus.

”Fremtidens marketingdirektør må droppe et eventuelt gen som imperiebygger. I stedet handler det om at skabe succes med marketing via alle andre afdelinger og medlemmer i organsationen. Det betyder, at marketingchefen får en stor rolle i at klæde virksomhedernes øvrige ansatte på til at udøve professionel markedsføring”, siger Anne-Mette Ravn til avisen.

Berlingske Business p. 16-17.