Udkantsdanmark, Vandkantsdanmark, randområderne og Den Rådne Banan…
Mange mere eller mindre flatterende navne er de senere år hæftet på den del af Danmark, som ligger langt fra storbyerne og som i den traditionelle opfattelse er præget af ringere økonomisk aktivitet og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet.
En stigende strøm af ressourcestærke tilflyttere gør sammen med bedre internetdækning og nye motorveje imidlertid Udkantsdanmark og dets 1,4 mio. indbyggere attraktive i markedsføringsøjemed.
Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som Dentsu Aegis Network har foretaget på baggrund af onlinedata om udkantsdanskeres forbrug, holdning til reklamer, mediebrug og anvendelse af journalistik.
Positive over for reklamer
Foruden onlinedata er 2.000 danskere blevet bedt om at definere ’Udkantsdanmark’, ligesom 13 udkantsdanskere i forskellige landsdele er blevet interviewet om deres værdier og kultur, hvorfor de bor hvor de bor med videre.
Undersøgelsen viser blandt andet, at indbyggere i det såkaldte Udkantsdanmark generelt er mere positivt indstillet over for reklamer end befolkningen generelt.
Eksempelvis har 32 pct. af udkantsdanskerne ’Reklamer – nej tak” hæftet på postkassen, mens tallet i befolkningen generelt er 37 pct. Tilsvarende kører man gerne langt for et godt tilbud, selv om fokus er på det lokale og lokalavisen således et populært medie.
Flere klik på Facebook
Mange orienterer sig mod den traditionelle tilbudsavis, men også udkantsdanskernes onlinetilstedeværelse er interessant i et annonceringsperspektiv.
Data fra Facebook viser ifølge undersøgelsen, at man i Udkantsdanmark i højere grad end i resten af landet er tilbøjelige til at klikke på reklamer. Udkantsdanskerne mellem 18 og 35 år klikker i gennemsnit på 24 reklamer på Facebook i løbet af en måned, imens gennemsnitsdanskeren klikker på 16.
Selv om onlineannoncer i hele Danmark overvejende ses som et irritationsmoment, angiver 22 pct. af udkantsdanskerne alligevel, at de klikker på en reklame, hvis den ser interessant ud.
En forudsætning for at få udkantsdanskernes opmærksomhed er altså, fastslår undersøgelsen, at annoncer og reklamer formår at præsentere dem for relevante produkter, som de netop står og mangler.
Skal mødes i øjenhøjde
Også på sociale medier er det lokale dog i hovedsædet, hvorfor en kampagne som Bakkedals ’Fra os i Thy’ ifølge undersøgelsen har haft succes. Det handler om at møde udkantsdanskerne i øjenhøjde.
”En af måderne er at vinkle sit budskab lokalt, som eksempelvis adresserer noget særligt ved nordjyder, sønderjyder eller blot adresserer Udkanten af Danmark fra et beboerperspektiv. Et nemt sted at starte er at teste digitale segmenterede annoncer mod forskellige landdele,” foreslår således folkene bag undersøgelsen.
Det er særligt genkendelighed, humor og produkter i miljø, der vinder indpas hos udkantsdanskerne.
Retorikken skal nuanceres
Studiet ’På forkant med Udkanten’ skal ifølge Julie Daugaard, der er strateg og forbrugerekspert hos Dentsu Aegis Network, nuancere retorikken om det såkaldte Udkantsdanmark og gøre virksomheder klogere på at målrette deres kommunikation mod menneskene her.
Bag studiet står bureaugruppen Dentsu Aegis Network i samarbejde med Jysk Fynske Medier og Nordjyske Medier med Bilendi som dataleverandør.
Undersøgelsen bliver præsenteret ved en konference i Aarhus den 26. september og i København den 27. september – der er tilmeldingsfrist i dag via dette link.
