I efteråret udkom Pelican Self Storage med en mindre TikTok-kampagne rettet mod en usædvanlig målgruppe, nemlig de unge med det formål at gøre brandet top of mind i god tid. Bureauet bag var Unknown, som også står bag Pelican Self Storage nye brandunivers, der nu lanceres med en stor kampagnesatsning.
Kampagnen hedder ‘Plads Til Dig’ og er “et humoristisk og let syret univers, der med en god portion sort humor skal gøre kedelig self storage sexet,” lyder det fra Andreas Green Lorentzen, creative director hos Unknown.
Med det nye brandunivers vil man etablere et samlende og genkendeligt reklameunivers, der kan fortsætte fremadrettet – i kontrast til de mindre enkeltstående aktiviteter de før har gjort brug af, lyder det. Formålet med kampagnen er ligesom med den forrige kampagne at blive top of mind samt skabe brand præference og at styrke kvalitetsopfattelsen.
Kampagnen skal kører på tværs af biograf, OOH, digital, radio i Danmark, Sverige og Finland samt i første omgang TV i Sverige.
Produktionsselskabet bag de tre kampagnefilm er Mellow og instruktøren er Joachim Korsgaard Bruun.