Nyt bureau bag nye ro-på film for Coca-Cola til biografer

Peter Engholm
25@mail.dk

Coca-Colas såkaldte policy spots har før vundet priser. Nu følger et nyt ét – med et nyt bureau. Budskabet er at larme af hjemmefra. Se filmene her.

Du har glædet dig til at se en film i biografen… og så får du ødelagt oplevelsen af glade folk, der sidder og snakker eller på anden måde larmer i stedet for at nyde filmen.

Glem Inger Støjberg og tænk i stedet Coca-Cola, der længe har leveret elegant tyssende film – film, som har vundet priser ved bl.a. True Award i 2013 og 2014, og som sidste forår fik international omtale.

De seneste film var skabt af Saatchi & Saatchi, men sidste sommer – via en Publicis-rokade – skiftede Coca-Cola til Reputation. Og det er netop Reputation, der har udtænkt de to nye policy spots. De er produceret af Friends med Michael Toft som instruktør.

”Coca-Cola har altid været en integreret del af det oplevelsesunivers, man møder, når man går i biografen. Det er et sted med faste ritualer, og ét af dem er at blive gjort opmærksom på, at der helst skal være nogenlunde ro og fred under filmen. Den rolle har vi påtaget os i en årrække, men altid gjort det med et glimt i øjet. Det er også tilfældet med de nye spots, som nok skal kalde smilet frem hos de fleste biografgængere,” siger landechef for Coca-Cola Danmark, Charlotte van Burleigh.

Alexander Peitersen, CEO i Reputation, supplerer:

”Vi satte os som opgave at udvikle en idé, der kunne aktivere målgruppen også uden for biografsalene. Derfor er afmeldingen på filmene et hashtag. Her håber vi, at kunne samle biografgængernes egne små videoer og billeder spundet over larm af hjemmefra.