Lige landet på det danske marked i maj måned, lancerede det svenske digitalt forsikringsselskab, Hedvig, en kampagne til de danske forbrugere, som er den største investering i forsikringsselskabets historie.
Lanceringskampagnen er startet med outdoor, nærmere betegnet fire store reklametavler i København (Østergade, Nørreport, 2xGothersgade) samt 700 Clear Channel-reklametavler over hele Danmark. Desuden har man aktiveret 60 studerende i en mikro-influencer-kampagne, samtidig med at kampagnen kører på streamingtjenester og sociale medier som Tiktok, Snapchat og YouTube.
Næste led i kampagnen er en pop up-butik, der hedder Hedvig Goods, på Pilestræde i København fra nu på fredag den 18/6, som er åben til den 3/7. Butikken er indrettet med bl.a. køkken, stue og soveværelse for at skabe oplevelsen af at bevæge sig rundt i et moderne hjem. Her tilbyder forsikringsselskabet gratis 100 design-objekter fra danske kunstnere og designere, hvis man køber en et-års indboforsikring, mens man er i butikken.
“Vi har forsøgt at skabe en velkommende og hyggelig atmosfære for at invitere besøgende til at reflektere over, hvilke roller hjemmet spiller i dagligdagen. Hjemmet er et intimt rum, hvor vi trækker os tilbage, og hvor krop og sind går i dialog med de ting, vi omgiver os med. Det har været en interessant og kreativ udfordring for os at skabe sådan en stemning i et butikslokale,” siger Rose Hermansen og Caroline Sillesen, fra arkitekt- og designstudiet Atelier Axo, der har indrettet butikken.
Budskabet i kampagnen er, at ting ikke er så vigtige – hvilket understreges af kampagnens engelske tagline: It’s just stuff. Baggrunden for dette budskab, er at Hedvig fokuserer på de gevinster, frihed og muligheder, som en forsikring giver.
Kampagnen er udviklet internt i Hedvigs marketingafdeling under ledelse af Evelina Rönnung, der er kreativ direktør. Hun har tidligere været art director hos to af de førende svenske bureauer: Forsman & Bodenfors og Åkestam Holst.
“Vi har et meget ambitiøst mål om at ændre forsikring fra et kedeligt must til noget behageligt som man gerne vil have. Derfor er det ikke muligt at hente inspiration fra forsikringsbranchen og de traditionelle virksomheders kommunikation, som sjældent er interessant eller engagerende. Som altid når du vil skabe noget vellykket, er det vigtigt at ignorerere rammer og regler. Det er Hedvig Goods et eksempel på. I Sverige stod folk i kø fra kl. 6.00 om morgenen for at besøge et forsikringsselskab, hvornår er det sidst sket,” siger Evelina Rönnung.
Målgruppen er unge mennesker, primært i de store byer og formålet er at skabe kendskab til det nye forsikringsselskab, fortæller Evelina Rönnung:
“Målet med kampagnen er først og fremmest at skabe kendskab til vores brand. Forsikring er ikke noget, du køber hver dag. At blive inkluderet som et valgbart alternativt overfor unge på 18-35 år, når det fx er tid til at skifte forsikringsselskab, er det vigtigste mål for os lige nu.”
Her er de tre reklamefilm, som er produceret af Bacon:
Om Hedvig
Hedvig er et nordisk digitalt forsikringsselskab, der siden 2018 har tilbudt indbo- ulykkes- og rejseforsikring i Sverige og efterfølgende i Norge, via en app. Hedvig tager en fast afgift af præmien, mens resten
øremærkes til udbetalinger. Hvis der er overskud i puljen til udbetalinger sidst på året, doneres disse til velgørenhed. Hedvig samarbejder her med WeShelter – en organisation, der arbejder for at afhjælpe
hjemløshed i Danmark.