Nyt navn og ny partner til PR-bureau

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Connexia i Aalborg har fremdrift, og nu skifter man navn til Publicity.

Udgangspunktet må siges at være ret godt. I 2014 voksede Aalborg-bureauet Conexia PR, ret markant. Både på toppen og bunden – og bureauet opretholdt således en særdeles flot overskudsgrad omkring de 35.

Nu skifter man så navn og optaget en ny partner. Sidstnævnte er Bo Jeppesen, der har været hos bureauet i tre år. Han er specialist inden for både offentlig kommunikation og public affairs og har en fortid både som CEO for TV 2 Nord og sekretariatschef hos Det Radikale Venstre.

Det nye navn bliver Publicity.

“Det er stadig PR i form af medieomtale, der er vores kerneforretning. Men i dag suppleres PR ofte med kommunikation på andre platforme, herunder selvfølgelig de sociale medier. Samlet set betegner vi det som publicity,” siger adm. dir. Esben Lind.

Bureauet er vokset til nu ni mand og har i dag en bred kundeportefølje af større private og offentlige virksomheder. Navneskiftet sker som et led i virksomhedens udvikling fra regionalt til nationalt og internationalt bureau.

Nøgletal for Publicity

  • Bruttoavance 5,9 mio. kr. +51,3 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 983.333 kr. +0,9 pct.
  • Lønandel 43,1 (41,4)
  • Resultat af primær drift +2,104 mio. kr. +52,6 pct.

    Bruttoavancen er estimeret af Bureaubiz