Af Finn Graversen fg@kabelmail.dk

Og til formålet har man indledt et samarbejde med en garvet herre ud i den metier: Walther Jensen.

Ikke en uge uden et nyt initiativ eller udfald fra Dansk Annoncørforening. Sådan næsten da.

For noget tid siden lancerede foreningens adm. dir. Otto B. Christiansen, et voldsomt udfald mod reklamebureauernes inhouse filmproduktions-selskaber.

Derefter blev lanceret et nyt samarbejde med et nyt auditerings-selskab, MediaPath, der skal hjælpe annoncørerne med at kontrollere mediebureauerne.

Og nu har man så indgået et samarbejde med den garvede film-mand, Walther Jensen med henblik på at hjælpe annoncørerne i processen med at indkøbe reklamefilm.

Der bliver tale om en rådgivningsydelse, som medlemmerne kan købe hos Dansk Annoncørforening, og hvor foreningen så vil benytte sig af Walther Jensen, der har en årelang erfaring inden for filmmiljøet – bl.a. tilbage til Nordisk Film. I de sidste 7-8 år har han dog været selvstændig – både i forhold til produktion af film men i endnu højere grad i forhold til rådgivning og uddannelse.

“Der er tale om en udvidelse af Dansk Annoncørforenings rådgivnings-service med et område, der er meget komplekst for mange annoncører, og hvor der ikke er mange muligheder for at hente ekstern hjælp”, siger Walther Jensen.

Kommentarer

  1. Det lyder da umiddelbart som en fantastisk idé….!?

    I stil med MediaPath betyder det jo blot at vi, interne såvel som eksterne produktionsselskaber skal sørge for at have orden i vores prissætning og levere et kvalitetsprodukt til en rimelig pris. Som Walther Jensen med sikkerhed også kan nikke genkendende til – så er det jo ved at være længe siden at filmproduktion for alvor var en indbringende virksomhed…!

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club