Et nyt rekrutteringsfirma inden for salg og marketing, der vil ud på det nordiske marked, så for nylig dagens lys.
Det er et samarbejde mellem rekrutteringsbureauerne Batenborch International og Lighthouse Group, som kommer til at hedde Batenborch Nordic.
Det skriver Børsen.
Konceptet er at gøre rekrutteringsprocessen mere simpel og hurtigere.
”Det vi gør, er at vi ikke vil komplicere sagerne så meget. Generelt set gør rekrutteringsbureauer det, at de hver gang kigger efter nye kandidater. Det, vi har gjort i hele Europa og nu også kommer til at gøre her, er at opbygge en stor og stærk bank af personer, så vi hurtigt og effektivt kan finde klienterne nyt personale”, siger partner i Batenborch Nordic, Thomas Runsten, til avisen.
Det nye rekrutteringsbureau har kontor i Stockholm, og forventer at etablere sig i Danmark, Norge og Finland til efteråret.
Børsen, p. 15.