Den offentlige sektor er en stor kunde hos mange bureauer, men samtidig støder det offentliges udbudsregler og indkøbspolitik ind i tung kritik – senest den nye SKI-aftale om visuel identitet og kommunikation, og i sidste uge Beskæftigelsesministeriet.
“Det er ressourcespild,” fastslog DRRBs formand, Jan Olsen, i sidste uge, da han gjorde midtvejsstatus over Beskæftigelsesministeriets udbud over Kommunikations- og kampagneydelser. Alt for mange bureauer var efter formandens mening valgt ud til ganske få projekter, tre fra ministeriets side over to år.
Men også styrelser og enheder under Beskæftigelsesministeriet kan benytte sig af rammeaftalen – det har Videnscenter for Arbejdsmiljø gjort ved at udbyde projektet “Fra stress til trivsel”.
Dette er sket med en betydelig omtanke for netop ressourceforbruget, både internt og eksternt – bl.a. fordi Centret også har valgt ikke at udbyde – hvilket nok kræver en forklaring.
En konsortium bestående af Recommended, MEC og Epinion vandt et udbud om en overordnet identitet. Da kampagnen siden skulle sættes i gang, valgte Videnscentret at forlænge samarbejdet med konsortiet frem for at lade det gå i et nyt udbud.
“Hvis opgaven er så specifik, at vi på forhånd kan se, andre bureauer ikke er tilsvarende kvalificerede i forhold til vores nuværende samarbejdspartnere, så vælger vi at forlænge samarbejdet. Vi følger naturligvis reglerne, og de giver os i dette tilfælde lov til det,” siger Hannah Weil, projektkoordineringschef i Videnscenter for Arbejdsmiljø.
Og hvad angår ressourcer, så har videnscentret investeret en del i at briefe bureau-konsortiet.
“Videnscenter for Arbejdsmiljø formidler i forbindelse med kampagnen Fra stress til trivsel forsknings-faglig viden, og vores erfaring er, at det tager lang tid at forstå problemstillingen og være med på tankesættet – også for eksempelvis kreative, der skal få kampagnen ud. Men nu er bureauerne inde i sagerne, og i og med kampagnen er en videreførelse af et igangværende projekt, så giver det god mening at fortstætte,” siger Hannah Weil og tilføjer:
“Vurderingen tages ud fra, at vi ikke ønsker at spilde nogens tid – hverken vores egen eller bureauernes. Hvis et bureau har et særligt forhåndskendskab til en opgave, fordi de allerede én gang har vundet udbuddet, og de derfor besidder præcis den viden og erfaringer, vi ønsker, så vil vi altid overveje, om det giver mening at udbyde opgaven over for andre bureauer.”
Se kampagnesitet her – og samt filmen Jo tak, jeg har det ad helvede til.
