Offentlige udbud: Bureauerne kommer for sent på banen

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Bureauerne leverer færdige reklamekampagner i udbuddene til det offentlige. Det gør det dyrt og indskrænker konkurrencen.

Det er besværligt og dyrt for reklamebureauer at deltage i udbud – og bureauerne kommer for sent på banen.

Hanne Fabricius, der er kontaktchef i kommunikationsbureauet Public, siger til Berlingske, at når det offentlige udbyder en reklame, ligger der ofte en plan klar for kampagnen og det medfører, at det både bliver dyrt og måske helt forkerte kampagner, der ender med at blive igangsat.

”Vi er kommunikationsrådgivere, vi sælger rådgivning. Derfor får man det bedste resultat ved at alliere sig med sin kommunikationsrådgiver fra start og ikke først, når man internt har skåret en opgave til, hvor man tror det vil fungere bedst. Vi sælger kommunikationsrådgivning, men byder i virkeligheden ind med kampagner, som på forhånd er opstillet.”

Resultatet af, at det offentlige udbyder færdigt opstillet reklameplaner, er at bureauerne bruger en masse tid og penge på at lave færdige kampagner, som lever 100 procent op til målsætningerne,  også selv om det måske ikke er de rigtige målsætninger.

Det gør det meget dyrt for bureauerne at deltage i offentlige udbud, at de føler sig tvunget til at komme med færdige kampagner og dermed indskrænker det også konkurrencen, mener Tine Aurvig-Huggenberger, der er direktør i brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation.

Samtidig er der ofte  mange bureauer involveret i offentlige tilbud og det bør laves om, mener Jakob Scharff, markedschef i Dansk Erhverv.

”Når man sender udbud ud til 20 forskellige bureauer, som alle lægger et stort arbejde i at vinde opgaven, hvor kun én rent faktisk vinder den, går der rigtig mange penge tabt i systemet. Hvis vi begrænser udbuddene, er der større chance for at vinde. Det er fint, at man lægger energi i det, men det er for omkostningsfuldt, hvis alle bureauer skal levere færdige løsninger”, siger han til Berlingske (Berlingske Business, p. 13).