Old Spice ansætter ulv som marketingdirektør

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Ny film for en ny serie spiller på den velkendte og anerkendte Old Spice kampagne – men nu med en ganske anderledes talsperson.

Ulven er kommet til Danmark – og den er også kommet til en af verdens største annoncører.

Procter & Gamble har opnået stor anerkendelse for sin Old Spice kampagne med Isaiah Mustafa, som for et par år siden bl.a. blev kåret som verdens bedste reklamefilm i Cannes.

Nu lancerer firmaet en ny talsperson i markedsføringen af en ny serie: en ulv. Og konceptet er, at Mr. Wolfdog er ansat som ny marketingdirektør, fordi P&G ville have en med erfaring fra den vilde natur.

Specielt på voice-overen lægger filmen sig tæt op af forgængerne.

“Vi ser frem til at udnytte hans unikke dyriske instinkter til at styrke lanceringen af Old Spice Wild Collection. Vi søger til stadighed at hyre det mest dynamiske talent på kloden og i betragtning af Director Wolfdogs track record bliver han helt sikkert et aktiv, man skal regne med hos P&G,” siger P&Gs globale brand director, Marc Pritchard.

Det er Wieden + Kennedy, der står bag.

https://www.youtube.com/watch?v=WPQmhlbxP-4

Anvendelsen af ulve tog allerede sin begyndelse i forbindelse med Super Bowlen – men her var det med en meget begrænset mediaplan – nemlig kun Juneau i Alaska, fordi det er her man finder det største antal ulve.

https://www.youtube.com/watch?v=Ookxt_gjEMo