Onlineannonceringsfirma solgt for over 100 mio.

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Danske Konyak er det andet firma, som Gravity4 har købt inden for den seneste måned.

Conyak, der sælger software, som gør det nemmere for onlineannoncører at optimere deres salg er netop blevet solgt til amerikanske Gravity4. Det skriver Børsen.

For nylig købte Gravity4 danske Euroads for mindst 65 mio.kr. Salgsprisen for Conyak er ikke oplyst, men ifølge Børsens oplysninger er den i størrelsesorden 25-45 mio. euro (mindst 186 mio. kr.).

Conyaks bestyrelsformand Anders Ibsen, der træder ud ved salget, siger til avisen, at man fik et tilbud, man ikke kunne afslå. Stifter og adm.dir. Christian Sundgaard fortsætter i Gravity4.

Børsen, p. 13.