Op- og nedture blandt PR-bureauer

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

2 af Danmarks største PR-bureauer faldt tilbage i I 2015 – sammen med 6 andre. Til gengæld gik 2 mindre flot frem.

Det går op og ned blandt PR-bureaeuerne. Indtil nu har man set flere eksempler på markant fremgang – bl.a. Danmarks største PR-bureau, Operate.

For to andre blandt de store, blev 2015 dog en mere mager omgang.

Geelmuyden.kiese fusionerede sidste år med House of Communications, og lagde man dem sammen, så var der oplæg til at blive Danmarks største. Det er dog ikke altid, at 1+1 bliver 2 eller mere i fusioner. Geelmuyden.kiese er fortsat et stort bureau – men efter en tilbagegang ikke landets største.

Også Mannov matte notere en faldende bruttoavance – men det bekymrer ikke adm. dir. Reinhold Schultz.

“Vi har ikke en målsætning om at være størst. Vores focus er på, at vi vil stå for gode løsninger og være bedst på de områder, vi har valgt at satse på. For meget fokus på vækst kan flytte fokus fra, hvad der tjener kunderne bedst,” siger Reinhold Schultz og fortsætter:

“Jeg ser det således som et gennemsnitligt år. Det er rigtigt at indtjeningen er lidt i underkanten af det ønskede, men vi er i gang med en række forandringer, der har krævet stort internt fokus, og i henhold til vores planer, så skal vi først se effekterne fra 2017 og frem.”

Til gengæld gjorde Mannovs søsterbureau, Molecule Consultancy, et flot come-back efter et magert år. Uden at øge omkostningerne gik man 33,3 pct. frem, og det gav markant udbytte på bundlinjen.

Procentuelt stod det lille og relativt nye Perfekta PR dog for den største fremgang.

Bureauet har siden begyndelsen i 2013 specialiseret sig i byggeri, arkitektur og design. I medarbejderstaben er flere specialister med en fortid på en række toneangivende medier inden for arkitektur og byggeri.


Perfekta-teamet som det ser ud lige nu.

”Byggebranchen er meget kompleks og underlagt en masse regler. Den er på een gang innovativ og ekstrem konservativ. Vi er nicheorienterede og dyrker byggebranchen som en religion. Vi ved, hvad arkitekten drømmer om, hvad entreprenøren kæmper med, og hvordan murerens hverdag ser ud. Den viden om vores kunders målgrupper har vi hele tiden i baghovedet, når vi rådgiver,” siger adm. dir. Jens Flinker Nørgaard.

Bureauet er vokset videre ind i 2016, og har også åbnet kontor i Stockholm.

Også Point Communication måtte notere tilbagegamg. Det bekymrer dog næppe ret meget. Bureauet består af tre mand, der fortsat repræsenterer branchens højeste bruttoavance pr. medarbejder – og branchens højeste lønninger.

Nøgletal for Geelmuyden.kiese

  • Bruttoavance 34,551 mio. kr. -7,4 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 842.707 kr. -5,2 pct.
  • Lønandel 73,7 (67,3)
  • Resultat af primær drift +2,562 mio. kr. -16,7 pct.

Nøgletal for Mannov

  • Bruttoavance 26,089 mio. kr. -12,7 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 841.581 kr. +1,4 pct.
  • Lønandel 69,9 (71,3)
  • Resultat af primær drift +2,035 mio. kr. -23,5 pct.

Nøgletal for Effector

  • Bruttoavance 9,319 mio. kr. -17 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 665.643 kr. -19,9 pct.
  • Lønandel 78,6 (62,1)
  • Resultat af primær drift -0,717 mio. kr. (+1,308 mio. året før)

Nøgletal for Point Communication

  • Bruttoavance 7,959 mio. kr. -9,3 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 2,653 mio. kr. -9,3 pct.
  • Lønandel 77,7 (82)
  • Resultat af primær drift +1,286 mio. kr. +21 pct.

Nøgletal for Related

  • Bruttoavance 5,374 mio. kr. -24,9 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 826.769 kr. -4,1 pct.
  • Lønandel 65,4 (73)
  • Resultat af primær drift 0,526 mio. kr. +235 pct.

Nøgletal for Communique

  • Bruttoavance 3,7 mio. kr. -17,6 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 740.000 kr. -1,3 pct.
  • Lønandel 81,8 (68,5)
  • Resultat af primær drift -0,372 mio. kr. (+0,272 mio. året før)

    Bruttoavancen er estimeret af Bureaubiz.Communique har i starten af I år frasolgt sine aktiviteter til Primetime

Nøgletal for Molecule Consultancy

  • Bruttoavance 8,959 mio. kr. +33,3 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 1,493 mio. kr. +55,5 pct.
  • Lønandel 55 (75,5)
  • Resultat af primær drift +2,936 mio. kr. +490,7 pct.

Nøgletal for Perfekta PR

  • Bruttoavance 5,059 mio. kr. +57,3 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 1,234 mio. kr. +11,3 pct.
  • Lønandel 34,4 (39)
  • Resultat af primær drift +1,622 mio. kr. +80 pct.