Opfordring til Brian M.: Slip radioen fri

Public service er et meningsløst krav – og reelt en hindring for at få det monopolbrud, som kulturministeren ellers gerne vil have.

KLUMME

Morten Kristensen er adm. dir. for PHD

“TV 2 Radio er død!

Længe leve Danmarks Radio”

Med dette royalt inspirerede udråb kan man passende markere sidste uges vigtigste mediebegivenhed.

Realiteten er, at man med lukningen af TV 2 Radio definitivt kan sige farvel til et monopol-brud. DR er radiomarkedets ukronede konge og vil vedblive at være det.

Og efter utallige forsøg er det på tide, at kulturminister Brian Mikkelsen (C) overvejer, hvad han vil med radio-mediet, for svaret ligger hos ham. Det er ham, der kradser penge ind til statskasse samtidig med, at han stiller indholdsmæssige krav, der kommer til at fungere som en spændetrøje for enhver, der vil forsøge at udfordre DR.

Nøglen til hele diskussionen er indhold. Originalt indhold vel og mærke – det er limen til lytterne – og for at forvisse sig om betydningen, så tænk på følgende fire eksempler:

*Sky var den første, der forsøgte sig med et monopolbrud, da der blev åbnet en ny landsdækkende frekvens. Konceptet var en muzak-radio, hvor man nødtvunget forsøgte at leve op til public service kravene. Det lykkedes som alle ved ikke særligt godt.

*Radio 100 FM viste derimod en god fornemmelse for radio, da man gik i luften og satsede benhårdt på en spændende morgenflade med Morgenhyrderne. Så trods Sky’s landsdækning blev Radio 100 FM lige så store med en væsentlig mindre distribution.

*Samtidig har DR igennem årene forberedt sig på konkurrencen og præsterer i dag masser af originalt indhold, som binder lyttere til stationen.

*TV 2 Radio hyrede stribevis af gode radio-navne men endte med at levere en miniudgave af DR.

Der er sagt mange ting om, hvorfor TV 2 Radio døde, men indholdet er en af forklaringerne, og det er ikke svært at få øje på linjerne til de politiske krav til public service indholdet

Det kræver store ressourcer både at kunne leve op public service krav og udvikle originalt indhold. Det er kun DR, der har de ressourcer, og for en mindre aktør, der skal prøve at bryde monopolet begrænses mulighederne for at sætte ressourcerne ind på at finde en anden og mere unik vej.

Og hvorfor er det lige, at det er så vigtigt at stille public service?

DR gør det jo fortrinligt og har gjort en dyd ud af public service, og vil man have et monopolbrud og en reel konkurrence vil det være mere logisk at give en udfordrer et langt større spillerum.

Public service ligner en rest fra 70’erne og 80’ernes medieforskrækkelse, hvor man ønskede at styre de elektroniske medier politisk. Men den slags holdninger giver ingen mening i 2008. Desuden er det en meget snæver måde at anskue medier på. Radio lever jo ikke i sin egen verden, det er en del af et bredt medieforbrug, hvor de fleste zapper rundt mellem mange forskellige medier og ofte bruger flere af dem på en og samme tid. Vi har aldrig før haft adgang til så mange nyheder, som vi har i dag, og man lukker øjnene for det brede billede, når man isoleret kræver at en ny radio skal have nyheder i stil med DR.

Vi kommer nok til at indstille os på, at der ikke – i hvert fald ikke i en overskuelig fremtid – kommer et stort landsdækkende og kommercielt alternativ til DR. Og det er måske i virkeligheden også en meget naturlig udvikling, at markedet kommer til at bestå af mange flere nicheorienterede kanaler.

Lige nu ved vi godt nok ikke, hvad SBS har tænkt sig at stille op med TV 2 Radios frekvens. Men man kan spørge, hvad de indtil nu har leveret, som skulle indikere, at de kan bryde monopolet. De har skabt Voice, som er en niche-kanal, og umiddelbart er jeg skeptisk over for, at de kan gøre det meget bedre end TV 2 – også selvom de er en del af en stor international koncern med mere radio-erfaring end TV 2. Men der er stadig public service kravene, og hvis kulturministeren vil gøre en indsats for at skabe et mere vitalt radio-marked, så slipper han radiomediet frit. Giv stationerne mulighed for at investere de begrænsede midler i at udvikle originalt indhold, som kan trække lyttere til.

Og lad os så stoppe snakken om det store monopolbrud. Selvfølgelig vil det være godt for mediabureauer og annoncører, hvis der var en stor kommerciel driver af markedet. Men en masse vitale niche-orienterede kanaler kan også sagtens bruges.

Det vil selvfølgelig gøre mediaplanerne mere udfordrende. Men ikke umulige.