Opgør med taltyranni: Hvor mange likes skal der til en shitstorm?

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Jensens Bøfhus er røget ud i en shitstorm med indtil nu godt 100.000 likes mod en boykot. Men er størrelsen på en shitstorm egentlig interessant?

Jensens Bøfhus har vundet en principiel sag, hvor de beskytter deres varemærke. Det har ført til en del skarpe reaktioner – både i sociale og klassiske medier.

Bl.a. har Ekstra Bladet kørt aggressivt frem med forsiden ’Jensens røvtur’ og i presselogen søndag forsvarede Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen sig med udsagnet om, at danskerne var rasende, og henviste til at der (på det tidspunkt) var godt 40.000 likes på et opslag om at boykotte Jensens Bøfhus.

Den slags tal er populære som dokumentation af et problem eller en problemstilling. Men hvad kan man egentlig bruge antallet af likes til? Er 2.000 likes ligegyldigt og 40.000 likes mange? Eller er det ikke antallet, det afhænger af. Og hvor dybt stikker et like i det hele taget?

Omkring 3 mio. danskere er på Facebook. Boykotten mod Jensens Bøfhus har i skrivende stund godt 100.000 likes. Det svarer til 3 procent af alle de, der er på Facebook. Og ingen kan vide, om det overhovedet er folk, der i forvejen kunne finde på at sætte deres ben i Jensens Bøfhus.

I en almindelig repræsentativ undersøgelse ville 3 procent ikke få mange ord med på vejen. Men fordi det sker på Facebook er reaktionen en helt anden.

Og det skal man passe på. Antallet af delinger og likes er ikke særlig afgørende, mener kommunikationseksperter.

Langt fra en protestbevægelse

Per Rystrøm, chefrådgiver og direktør i Operate mener, at 40.000 likes er et pænt niveau når man sammenligner med andre holdningstilkendegivelser, men han mener alligevel, at der er lang vej til en virkelig stor protestbevægelse.

”40.000 er et pænt niveau. Det betyder at der er noget der er klangbund i. Men det er stadig ikke noget, der påvirker alle menneskers hverdag, så havde tallet været mange gange større.”

Ifølge Christian Wulff Søndergaard, adm.dir. i Radius Kommunikation er det ikke antallet af delinger og likes, der er det afgørende for om en virksomhed får problemer med en shitstorm.

”Man kan ikke sætte noget tal på, om at der skal være så og så mange likes, før der er tale om en shitstorm. Som virksomhed er det først og fremmest vigtigt at holde øje med, hvad der rører sig på de sociale medier. For en shitstorm kan hurtigt få sit eget liv. Det handler meget om, hvem der driver shitstormen og hvor mange aktører, der har en holdning til eller interesse i at stikke til sagen.”

Reinholdt Schultz, adm.dir. og partner i Mannov fortæller, at en shitstorm handler om helt andre faktorer end, hvor mange, der hopper med på vognen. For nogle virksomheder er vant til at få mange protester, mens andre vil blive forskrækkede over nogle få. Det har f.eks. noget at gøre med, hvor afhængig man er af den pågældende virksomhed.

”Det er ikke antallet, der er vigtigt, men den relative oplevelse. For nogle virksomheder kan tusind vrede udsagn være rigtig meget, mens det for andre nærmest kan være en del af dagligdagen. Der er f.eks. masser af ’shitstorms’ hver morgen om DSB, men vi skal jo stadig med toget og vi glemmer lige så hurtigt igen. I gamle dage sagde man, at mands minde varede en dag og det gør den nok stadig”, siger Reinholdt Schultz.

Vigtigt om kerneproduktet rammes

Per Rystrøm fra Operate er enig i, at konsekvensen af en shitstorm afhænger af forbrugernes adgang til alternativer og han føjer endnu to kriterier til:

”Der er to andre kriterier for, hvor meget en shitstorm betyder for en virksomhed. Det ene er om den fejl, som virksomheden har begået, går ud over kerneproduktet. Den anden er, hvor kendt virksomheden er”.

I det aktuelle tilfælde mener kommunikationseksperterne ikke, at Jensens Bøfhus behøver at komme ud med hverken skadet omdømme eller salgsnedgang, hvis ellers sagen tackles hurtigt og fornuftigt.

For i denne sag, handler det ikke om kerneproduktet, altså maden, som det f.eks. var tilfældet med Superbest, hvor man fandt kød, der var blevet ompakket og derfor reelt var over sidste salgsdato.

Samtidig har restaurantkæden været på markedet igennem mange år og har optjent noget goodwill på den konto. Hvorimod et eksempel som shitstormen på Agnes Cupcakes fik større betydning, fordi kæden var ny på det danske marked, da de kom ud i en shitstorm på grund af dårlige ansættelseskontrakter og dårlige ansættelsesforhold.

Desuden er der ikke mange alternativer til Jensens Bøfhus, hvis familien Danmark vil ud at spise på et billigt bøfsted og i nogle byer, er det nærmest den eneste mulighed, siger Per Rystrøm.

Det kan endda lade sig gøre, at en virksomhed kan komme positivt ud af en shitstorm, mener Reinholdt Schultz fra Mannov:

”Hvis en shitstorm håndteres rigtigt, behøver det ikke at få en negativ effekt, måske kan den endda vendes til at blive positiv”, siger Reinholdt Schultz og forklarer:

”Ved at handle hurtigt og rigtigt kan man på kort sigt risikere et fald i salg eller omdømme, men ofte vil man hurtigt gå tilbage til status quo. Men den megen omtale kan også give virksomhederne et øget kendskab og ende med et mere positivt image”.