Af Finn Graversen fg@kabelmail.dk

Et Slavepisker-bureau er kendetegnet ved at have gennemsnitslønninger under branchens niveau. Dem blev der flere af i 2013. Se dem her.

At være ansat på et bureau, der kaldes for et Slavepisker-bureau lyder måske ikke som det mest flatterende.

Før man får alt for maleriske associationer om at arbejde sådan et sted, så ligger der dog ingen vurderinger af arbejdstid bag navnet – og desuden skal det tilføjes, at den gennemsnitlige personaleomkostning i 2013 var på lidt over 500.000 kr., hvilket næppe kan siges at høre til lavtlønsområdet i Danmark.

Navnet er en del af den inddeling, som nuværende Havas Cph direktør, Steen Holm i 90’erne skabte i et forsøg på at beskrive, hvad der gør de gode bureauer gode.

Det blev til fire grupper med navnene Winwin, Det griske bureau, Socialkontorer og Dødssejlere.

Bureaubiz har de sidste seks år brugt modellen i den årlige Bureaurapport – og her er Det griske bureau omdøbt til Slavepiskere. Der var nemlig kunder, der opfattede navnet således, at bureauet var grisk over for dem, men det er forkert. Hvis man skal tale om griskhed, så er det over for medarbejderne.

Modellen bygger på to nøgletal – gennemsnitsløn og lønandel. Gennemsnitslønnen fortæller hvor meget der er til medarbejderne og lønandelen fortæller, hvor meget der er til ejerne, og hos Slavepiskerne er lønnen UNDER branchens gennemsnit, og det samme gælder lønandelen.

Hos Winwin er lønnen OVER gennemsnittet og lønandelen UNDER. Der er altså fordele for både ejere og medarbejdere, mens ejerne har de største fordele hos Slavepiskerne.

Fælles for både Winwin og Slavepiskere er dog lønandelen under gennemsnittet, og dette er et centralt nøgletal i forhold til at være en god forretning. Jo højere lønandel des mere sårbar en økonomi.

Forskellen mellem Slavepiskere og Winwin kan i mange tilfælde være et spørgsmål om bureautype. F.eks. vil produktionsorienterede bureauer oftere være Slavepiskere end Winwin.

Blandt de 221 bureauer i årets rapport er Slavepiskere den klart største gruppe. Ialt 73 bureauer er placeret her, og der er over 2000 ansatte i bureauerne, som præsterede en bruttoavance på næsten 1,8 mia. kr. Overskuddet blev på ca. 250 mio. kr., hvilket var en fremgang på 21,1 pct. – klart bedre end det samlede bureaumarked. Her faldt indtjeningen med 11,3 pct.

Den gennemsnitlige personaleomkostning faldt med 2,5 pct., mens den for hele branchen steg med 0,3 pct. Slavepiskerne var den eneste af de fire grupper, hvor gennemsnitslønnen faldt, og dette nøgletal kan således have medvirket til at flytte flere ind i gruppen.

En formodentlig naturlig udvikling i et marked, hvor indtjeningen er under pres, og hvor kunderne vil have mere for mindre. De samlede personaleomkostninger er steget – men det skyldes først og fremmest flere ansatte, mens næsten halvdelen af de 221 bureauer har oplevet et fald i den gennemsnitlige personaleomkostning.

73 Slavepiskere:

  • 727 Communications
  • Adpeople
  • Adtention
  • Agenda
  • Anew
  • Askvig + Stitz
  • Bro Kommunikation
  • Chainbizz
  • CO3 Web Agency
  • CPH Cloud
  • Crone & Co
  • Cross Border Communications
  • Czoo
  • DDB
  • Dentsu Aegis Network
  • Discus
  • Effector
  • enVision
  • Essens
  • Eventforce
  • Eventually
  • Gefühl
  • GroupM
  • Hansen Agenda
  • Havas Cph.
  • Hedal Kruse Brohus
  • Hello Group
  • Heyday
  • Holm Kommunikation
  • Html24
  • Integral
  • IUM
  • KathArt Interactive
  • Kidvertising
  • Kirk & Holm
  • Kompas
  • Kong
  • Lysholm Reklamebureau
  • Make
  • Mantra
  • Marginal
  • Mingler
  • Montdor
  • Novicell
  • Nørgård Mikkelsen
  • OeO
  • OMG
  • OMI People
  • Opening
  • Outcom
  • Propeople
  • Pryhl
  • Radius
  • Relevans
  • Republica
  • Responsfabrikken
  • Rostra
  • Seligemig
  • Shape
  • Shark
  • Shout Cph
  • Sorthvid
  • Stupid Studio
  • Sunrise Rekl.bureau
  • Super ego
  • Suzumuchi
  • Sylvester Hvid & Co
  • Vestjysk Marketing
  • We Love People
  • Weltklasse
  • Williams+Creative
  • Wonderfuel
  • Wunderman

Kommentarer

  1. Som stolt repræsentant fra et at slavepiskerbureauerne vil jeg tillade mig at mene at magen til plat analyse skal man lede længe efter….
    mvh og rigtig god weekend
    Boy Boysen
    Vestjysk Marketing

  2. Hvad er formålet egentlig med denne serie artikler? Synes det er meget Ekstra bladet agtig. Især de latterlige overskrifter. Er man en slavepisker hvis man lønner en medarbejder under 500.000 – som i selv skriver er en høj løn.

    Bureaubiz minde mere og mere om Se & Hør.
    Ligegyldig info. Stram op.

  3. Lønandel og gennemsnitsløn kan vel næppe være ligegyldige nøgletal i bedømmelsen af et bureau.

    Selvfølgelig er dette en forenkling og navnene er populistiske – men det er vist et ganske almindeligt kommunikativt greb.

    Spørgsmålet er så om modellen kan bruges til diskussion og refleksion – og ja, det mener jeg at den kan.

    Den er lavet af Steen Holm i 90’erne på et Ole Stig Lommer legat fra DRB – og dengang udgivet som rapport af bureauernes brancheforening.

    Så Se og Hør eller Ekstrablads agtigt? Det har jeg meget svært ved at se.

  4. Som jeg spurgte : Er man en slavepisker hvis man lønner en medarbejder under 500.000 – som i selv skriver er en høj løn?

    I det tilfælde er jeg i øvrigt overbevist om at Bureaubiz er en slavepisker virksomhed.

    kunne faktisk være lidt sjovt at kigge på på jeres tal.

    Det som gør jeg Ekstrablads agtig, er jeres platte overskrifter som dækker over fuldstændige ligegyldige artikler. Dette er denne serie artikler et virkelig godt eksempel på.

  5. Til Poul Madsen

    Hvis du læser artiklen, så er der svar på dit spørgsmål.

    I forhold til samfundet generelt er man selvfølgelig ikke slavepisker – det fremhæver vi selv i artiklen. Og selvfølgelig kan man i det hele taget diskutere et sådan navn. Men forenkling og fængende navne er velegent til at trække opmærksomhed – det tror jeg Steen Holm var ganske klar over, da han i 90’erne udviklede modellen. Den er ikke en eviggyldig sandhed men et øjebliksbillede, der kan bruges til disksussion og refleksion om, hvor man vil bevæge sig hen.

    Jeg må antage, at du mener, at nøgletal som lønandel og gennemsnitsløn er fuldstændigt ligegyldige i bedømmelsen af et bureau – men her er jeg så aldeles uenig med dig.

    Lønandelen siger noget om, hvor sund økonomien er – det er jeg ret overbevist om – og jeg tror også på, at lønnen siger noget om, hvad man kan tiltrække af kompetencer – og dermed hvilke muligheder man har for at flytte sig.

  6. Føler du at det er jeres opgave at fortælle resten af verden hvor meget vi betaler vores ansatte? Og føler du at det er sagligt at kalde en arbejdsgiver for en slavepisker hvis han lønner under 500.000?

    Vores tal og økonomi er tilgængelig for alle. Det eneste du kan opnå med denne artikel er at skade de bureauer som du kalder slavepiskere. Det er en kedelig mission som ingen får noget godt ud af.

    Du kan retfærdiggøre din artikel så meget du vil, det ændre ikke på at du ikke har en god historie men i stedet prøver at opdigte en.

  7. Man kan mene hvad man vil om artiklen, men jeg finder det nu ganske morsomt at et af “slavepiskerbureauerne” hedder Pryhl:-)

  8. Søren – godt set! Det er fa’me sjovt! Ved du om Pryhl evt. har Danske BANK som kunde?! 😉

    Finn – jeg synes bureauanalysen er et super stykke arbejde og når vi mediebureauer alle ligger i Slavepisker-kategorien, så er den nok ikke helt skæv! 🙂

  9. Tillad mig at blande mig lidt i debatten, som ophav til den oprindelige model og etiketterne på de 4 bureautyper – baseret på hvordan ejere og ansatte ”deler” bureauets indtjening imellem sig.

    Først og fremmest. Nej, man er indlysende ikke en Slavepisker hvis man udbetaler sine medarbejdere en årsløn på halv million kroner eller derover og man er heller ikke en slave hvis man arbejder for sådan én. Begge parter er faktisk medlem af to meget privilegerede grupper, én der har mulighed for at betale en god gage – og gør det – og én som bliver honoreret godt for deres flid og talent.

    På samme måde er man heller ikke et rigtigt Socialkontor, hvis man udbetaler sine medarbejdere en endnu højere årsløn end den halve million fra før, og ikke sætter penge af til af konsolidere virksomheden, ligesom man ikke er en bistandsklient hvis man er ansat dér. Men hvad der er interessant er, at man faktisk er ”udfaldstruet” – for at bruge et moderne udtryk – fra branchen, hvis man opholder sig i denne kategori for længe. Erfaringen taler sit tydelig sprog her. Langt hovedparten af de relativt mange konkurser der været i de senere år er netop sket fra denne kategori.

    Og her er vi fremme ved det væsentlige man er nødt til at kende sin position , hvad der har bragt virksomheden til den position og hvad man kan gøre for at forberede (eller fastholde) positionen. Denne øvelse kan ikke løses ordentligt uden at man indgår i en eller anden form for dialog med sine vigtigste ressourcer; (og største omkostning) medarbejderne. Og derfor har man brug for enkle modeller – eller ”landkort” – som råber til pas højt, til at man bliver opmærksom på dem, som er så enkle at de er til at forstå og arbejde med og som tager fat i de ting, der er bestemmende for om en virksomhed lever og overlever. I denne sammenhæng er modellen her blot et bud – ikke et perfekt bud – men et bud.

    Jeg er udmærket bekendt med, at ingen – mig selv inklusiv – bryder sig om at befinde sig i de 3 ud af 4 kategorier (Win WIn undtaget), men tanken har aldrig været at hænge nogen ud som dårlige eller uduelige, kun at give en venlig pep-lussing, som gør folk bevidste om hvor de er og dermed også muligheden for at udvikle sig fra denne position til en position med større (økonomisk) handlefrihed. Og her er harske udtryk blot et middel – og ikke et mål i sig selv. Og vi har som industri hårdt brug for denne øvelse lige nu.

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club