Af Finn Graversen fg@kabelmail.dk

Banken er først klar med en iPhone app på onsdag – men allerede mandag blev der hængt plakater op.

“iDanske. Nu er Danske Bank kommet til din iPhone”.

Et umiddelbart positivt og visionært budskab fra Danmarks største bank. Det er bare ikke særlig checket, når kunderne følger opfordringen på outdoor-plakterne, og systemet så ikke virker.

Det er it-sitet, Version2, der fortæller historien om, hvordan den ny app ikke var at finde i Apples App butik og om hvordan man fik en testmeddelelse tilbage, hvis man fulgte opfordringen til at sende en SMS.

Banken var åbenbart ikke klar, selvom markedsføringen var gået i gang.

Forklaringen er overivrige plakatophængere.

“Vores plakatophængere har været lige ivrige nok,” siger pressechef Anders Klinkby Madsen til Version2 og uddyber:

“Vi præsenterer applikationen officielt for pressen tirsdag, og den vil først kunne downloades onsdag.”

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club