Debatten om manglen på kvinder på ledelsesgangene blusser fra tid til anden op. På Bureaubiz er vi blevet tippet om, at der er kvinder i spidsen for programmatic-afdelingerne på tre store mediebureauer.
Tippet kommer fra Stefan Jin Hansen, der er executive director for teknologi hos Dentsu Aegis Network. Han skrev til os, at han selv har arbejdet sammen med alle tre kvinder og det er nogle af de dygtigste kollegaer, han har haft.
Så vi tænkte, at vi lige ville tage en snak med dem om lederskab for et teknisk tungt område.
De kvindelige ledere er Louise Benche, der leder programmatic-afdelingen hos Dentsu Aegis Network, Dorte Lundin, som er faglig ansvarlig for programmatic på tværs af hele GroupM samt Mette Schulze, head of programmatic hos OMD.
Kvinder er strukturerede, har antennerne ude og er mere empatiske
Louise Benche fortæller, at i Dentsu Aegis Networks programmatic-afdeling er der langt flere kvinder end mænd. Og det er fordi deres indstilling passede bedre til afdelingen, hvor det vægtes højt, at man har et solidt overblik, er proaktiv og struktureret.
Det er kvaliteter, hun mener i stigende grad efterspørges inden for programmatic, som de seneste år er blevet et langt mere kommunikativt felt at arbejde i:
”I dag skal specialisterne med ud til kunderne. For kunderne har behov for indsigterne – de vil gerne vide, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvordan. For at vi kan snakke med dem om det, har de behov for indblik på et granulært niveau. Og det stiller krav til en profil, der er teknisk og struktureret – og som kan kommunikere til kunden uanset om det er nørdet eller mere generelt.”
For Louise Benche har kønnet i jobbet ikke været noget, hun har tænkt videre over. For hun har selv kunnet se stærke kvinder i ledelsen på de arbejdspladser, hun har været, så køn har aldrig været en forhindring, fortæller hun, og uddyber:
”Men det er nok noget, der har præget mig ubevidst – min egen nærmeste leder er også en kvinde. Så jeg har aldrig tænkt, at det var en præmis, at man skulle være en mand for at være leder. For mig at se handler det om nysgerrighed og gåpåmod. At være ekstrovert og ville noget mere. Det er et særligt drive, som jeg ikke mener er hverken kvinde- eller mande-bestemt.”
Men selvom lysten til ledelse ikke er kønsbestemt, mener hun, at det ligefrem kan være en fordel at være kvindelig leder. Det er i hvert fald hendes erfaring, at de kvindelige ledere, hun har haft, i højere grad har støttet hende i hverdagen, fordi de har været strukturerede, haft antennerne ude og været mere empatiske. Og de egenskaber, mener hun, kan være med til at nuancere ledelsen på en mere personlig måde:
”Jeg har en lille nørd i maven, der stiller spørgsmålstegn ved ting – og denne her lyst til ledelse, som er noget, man kan have eller ikke kan have. Men som kvinde har man måske nogle kommunikative antenner, der kan være en fordel, hvis man skal være leder,” siger hun og fortsætter:
“Den kvindelige ledelse, jeg har haft, har jeg oplevet som mere nuanceret, og jeg har følt, der blev skabt grobund for mig og de ting, jeg er lykkedes med. Der har vært en dialog omkring hvad jeg ville og hvordan jeg skulle opnå det – både personligt og fagligt – hvilket har gjort, at ledelsesrollen føltes som inden for rækkevidde. Jeg prøver også selv på at få det bedste frem i folk – for så kan de løbe hurtigere, have ambitioner og nå videre.”
Forskellige indgangsvinkler til teknologien
Hos OMD er der færre kvinder end mænd i den tekniske afdeling, og for Mette Schulze er programmatic og digital markedsføring stadig dels en mandeverden:
”I nogle perioder har vi kun været to kvinder i en afdeling på 20. Nu har vi så ansat 3 nye kvinder, som har bragt lidt mere balance. Men den kønsfordeling oplever jeg ikke sker gennem os, når vi rekrutterer. Når vi indledningsvist holder samtaler, er fordelingen som regel 50/50, men når vi går mere i dybden med de tekniske detaljer, og hvad der egentlig ligger i rollen som programmatic-nørd, oplever jeg, at nogle af kvinderne springer lidt fra.”
Mette Schulze peger også på, at der er sket en udvikling i selve faget, hvor forholdet mellem specialist- og generalistrollen er ændret.
Traditionelt har det været generalisterne, der har været ude at snakke med kunderne, mens specialistrollerne har været gemt lidt væk. Og det har ifølge Mette Schulze også haft en udmøntning i kønsbalancen:
”Historisk set har det primært været mænd, der havde den store passion for det tekniske, mens mange af kvinderne i højere grad så sig selv i generalistrollen. Efterhånden er det skel blevet mere udvisket, og der er kommet flere nørde-piger ind i programmatic-faget.”
Hun fortsætter:
“Kunderne er også blevet mere digitalt forankrede de seneste år, især hen imod de auktionsbaserede indkøb, og viser stor lyst til at gå i detaljerne med os, hvilket betyder, at specialisterne er kommet ud for at snakke med dem. Så der er igennem de seneste par år sket en stor ændring i kravene til specialisterne, der ikke længere sidder back end, men nu også skal være upfront hos kunderne.”
Den udvikling har måske også været med til at skabe en arbejdsgang, der i højere grad end tidligere tiltaler flere kvinder. Dét ser Mette Schulze i hvert fald selv som en forskel fra mange af hendes mandlige kollegaer:
”Teknologier kan både mænd og kvinder synes er super fedt, men vi har måske nogle forskellige indgangsvinkler. Hvor jeg personligt selv tænker på, hvordan teknologierne kan bruges til at optimere afdelingens indkøbsmetoder vs. de teknologier, vi allerede benytter, og fx på projektstyringen omkring en ny platform, så oplever jeg flere mænd blive mere motiverede undervejs i projektet, af selve teknologien,” siger hun og fortsætter:
“Hvis der er mere unødvendigt arbejde forbundet med en ny teknologi, og den hverken beriger kundens kampagner eller vores arbejdsprocesser, så er jeg også den første, der er klar til at droppe den og kigge efter nye muligheder, der er bedre end det, vi bruger.”
Det er også en væsensforskel, hun har oplevet komme til syne mellem mandlige og kvindelige ledere – at kvinder ofte har større fokus på den overordnede struktur og menneskerne bag, mens mænd gerne vil ud over rampen.
Men begge dele har sine styrker, mener Mette Schulze, og påpeger, at det derfor er vigtigt, at flere kvinder får plads i ledelse – for der er i den grad behov for begge køns syn på tingene:
”Der er stadig en overvægt af mænd, men det er begyndt at ændre sig. I starten sad jeg ene kvinde om bordet, men det oplever jeg stort set aldrig mere. Jeg tror også på, at det er en selvforstærkende effekt, når der kommer flere i ledelsen, for det fungerer bare godt, og jeg synes, vi når længere og resultatet er bedre, når begge køn er repræsenteret. Og det har de fleste også kunne se resultatet af.”
Ingen kan alt
I GroupM er Dorte Lundin faglig ansvarlig for programmatic på tværs af organisationen. Hendes oplevelse af programmatic er, at det er et meget systemtungt felt, hvor man skal have mange bolde i luften, være dygtig til organisering og at skabe overblik.
Og især i lederrollen har der ifølge Dorte Lundin været behov for den struktur, en kvindelig leder ofte vil bringe med sig:
”Mine forgængere, som har været mænd, har været meget ambitiøse og har haft en tendens til at køre derudad. I mit eget tilfælde har jeg følt, der har været et behov for at stoppe op og sætte en ny klar retning, hvorfor en ny ledelsesstil også har været efterspurgt for at imødekomme dette. Men jeg synes, at der de seneste par år har været en positiv udvikling – også i GroupM, hvor jeg ved, ledelsen har haft som mål at ændre på dette.”
For det har en betydning, om det er en mand eller en kvinde, der er leder, mener Dorte Lundin, og uddyber:
”Det skaber en rigtig god dynamik og diversitet i arbejdsstyrken når begge køn er repræsenteret. Jeg oplever dog en anden form for forståelse og empati, når det er en kvindelig leder. Og så synes jeg, at det som kvinde er dejligt at kunne se op til andre kvinder. Man spejler sig gerne i sit eget køn – så det er vigtigt, at begge køn er repræsenteret, så der også er rollekvinder på ledelsesgangene.”
Udover repræsentation som faktor for, hvor mange kvinder vi ser i ledelse, påpeger Dorte Lundin også, at der sker en generel forandring i forholdet til ledelse. For lederrollen har typisk været ophøjet på en måde, der har afskrækket kvinder, mener hun:
”Årsagen til, at man tidligere ikke så – og til dels stadig ikke ser – så mange kvinder i ledelsesstillinger, er måske, at man stadig tror, at man skal kunne alt, når man sidder i en lederstilling. Det kan derfor virke afskrækkende for nogle kvinder at søge lederstillinger. Det er også nogle tanker jeg selv har gjort mig.”
Det har også personligt for Dorte Lundin været vigtigt, at der har været en åben dialog omkring, at forskellige arbejdstilgange godt kan udfylde den samme rolle.
”Jeg havde mine betænkeligheder ifht. om jeg matchede til rollen, fordi mine forgængere havde fokus på andre områder end mig selv. Men ledelsen bakkede mig op omkring, at man sagtens kan komme med en helt anden tilgang og stadig udfylde den samme rolle. For der er ingen, der kan alt og folk kan ikke det samme. Og det føler jeg, man er blevet mere opmærksomme på at gøre op med og forholde sig til – også generelt på ledelsesgangene” siger Dorte Lundin.
