Influencer marketing har de senere år vokset sig til en milliardindustri.
En undersøgelse foretaget af Google viser, at Millennials anser youtubere for at være mere influentielle end kendte personer.
Antallet af influencer-annoncer på Instagram steg ifølge eMarketer til det dobbelte – dvs. til 1,5 millioner posts på verdensplan – mellem 2016 og 2017.
Al den succes har desværre gjort influencer-industrien sårbar over for bedrageri. Det skriver Digiday.
Micro-influencers, dvs. influencers med færre end 100.000 følgere, er populære ambassadører blandt marketingfolk, da denne influencer-types følgere typisk er mere loyale og dedikerede.
Omvendt er det også blevet nemmere for den falske influencers at købe sig til en bot-følgerskare.
Bureauet Mediakix, der er specialiseret i influencer marketing, foretog i august 2017 et mindre feltstudie, som konkluderede, at brands bruger annoncepenge på influencers, der har kunstigt høje følgertal.
Et andet social influencer-talentbureau, Viral Nation, siger da også til Digiday, at de dagligt modtager ansøgninger fra 50-100 influencers, hvor 20-30 procent af dem har købt sig til falske bot-følgere på Instagram.
En hurtig Google søgning viser, at 1.000 bot-følgere koster mellem 20 og 50 kroner.
Bureaubiz har taget kontakt til Henrik Akselbo, direktør og medstifter af bloggernetværket Bloggers Delight, der også er bekendt med denne kedelige tendens:
”Følgere er blevet en valuta. Jo flere følgere du har, jo mere interessant bliver du for diverse brands, og jo flere penge kan du tage for et eventuelt samarbejde. I den forbindelse vil der altid være brodne kar, der lugter penge og forsøger at fake sig til en del af kagen – og det er jo decideret svindel,” siger Henrik Akselbo.
Er falske influencers noget, I oplever eller har problemer med?
”Det er et problem, når nogle laver noget, der ikke er i orden, for så smitter det af på hele branchen. Omvendt betyder det også, at der er brug for sådan nogle som os, der kan sortere skidt fra kanel,” siger Henrik Akselbo.
Og hvordan gør I så det?
”Hos Bloggers Delight bruger vi Google Analytics og Audience Kit til at danne et overblik over vores læsere. Herigennem kan vi se, at 97% af alle besøg på vores netværk af danske blogs er danske besøg. Det er en god indikator for, at der ikke er falske besøgende, som kommer fra blandt andet Indien eller Rusland,” siger Henrik Akselbo og fortsætter:
”Herudover kigger vi også på det gennemsnitlige time spent. En robot vil typisk gå ind på en given blog igen og igen for at pumpe besøgertallet, men dem kan Google Analytics sortere fra. Derudover kan vi, hvis vi kigger i vores metrics, holde øje med gennemsnitslæsetiden, som lige nu er på 2,5 minutter. Hvis den falder, ville det få vores advarselslampe til at tænde og vi ville kunne undersøge det. Generelt er det dog ikke min opfattelse, at der er problemer med falske besøg på blogs, det er ikke noget vi har oplevet – det er mere et fænomen på sociale medier hvor følgerantallet er offentligt, og profilerne derfor ønsker at pumpe det op”.
Hvordan spotter I falske følgere på sociale medier såsom Instagram?
”Det er lidt sværere at gennemskue falske følgere på Instagram, der jo er et internationalt og visuelt medie – netop af den grund kan man sagtens have mange følgere fra andre lande, som ikke er falske. Her skal man have øjnene nede i dataen hele tiden. Bed derfor om indsigt i influencerens demografiske data – herigennem kan man både gennemskue følgernes ægthed og afgøre, om de falder inden for den ønskede målgruppe,” siger Henrik Akselbo.
Han slutter:
”Instagrams algoritme gør da også sit for at rydde op i bots, men de, der sælger falske følgere, bliver jo også tilsvarende klogere og dygtigere. På den måde er det hele tiden kattens leg med musen.”
Sådan spotter du den falske influencer ifølge The Next Web og Bloggers Delight:
- Influencerens følgertal er næsten lige så højt som antallet, influenceren selv følger: Hvis en instagrammer har 20.000 følgere, men selv følger 17.500, er der nok ikke tale om en autentisk influencer, men derimod en fake influencer, der tilegner sig følgere ved at følge andre.
- Lavt engagement: Tjek altid influencerens data. En ’sund’ influencer har mellem 1 og 5 procent engagement på hver eneste post. Er engagementet lavere end 1 procent, bør dine alarmklokker ringe. I 2017 var den gennemsnitlige engagement-rate på 2,7 procent.
- Generiske kommentarer: Selvom et lavt engagement er et faresignal, kan et højt engagement bestående af mange, generiske og hovedsaligt engelske kommentarer såsom ”Nice feed!” og ”Such a wonderful profile!” i lige så høj grad være tegn på, at det er bots, der står bag.
- Inkonsistent profil: At være influencer er et hårdt og tidskrævende arbejde, fordi ens følgere konstant skal vedligeholdes og plejes. Så hvis en profil har et tårnhøjt følgertal, men sjældent poster, er det højst sandsynligt ikke en ægte influencer.
- Følgerskaren vokser markant og stødvist: Medmindre der er tale om Selena Gomez eller Beyoncé, bør man være mistænksom, hvis en micro-influencer stiger med 5.000 følgere fra den ene dag til den anden.
- Influenceren annoncerer for hvad som helst: Hvis influenceren promoverer revl og krat, er det nok bedst at styre udenom. En god influencer gør sig altid grundige overvejelser om, hvad og hvem de reklamerer for, da det helst skal rime med deres eget brand. Ægte influencers værner om deres troværdighed, der jo er altafgørende for deres eksistensberettigelse. Så hvis en instagrammer promoverer alt fra tandpasta til bildæk, er det nok ikke den ægte vare, du har med at gøre.
