Pas på med at overvurdere de sociale medier

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Når man taler om “likes” eller “venner” på Facebook, skal det vitterlig tages bogstaveligt! Steen Søndergaard fra Umwelt har været i USA for at udnytte valget til at lære om de sociale medier

For fire år siden talte alle om de sociale medier som en væsentlig faktor for Obamas valgsejr. Og i år er der da også blevet talt om de sociale mediers sejrsgang.

Som f.eks. at Obamas sejrsbudskab er det mest tweetede nogen siden.

Problemet er bare, at det tal ikke siger ret meget om, hvad sociale medier kan bruges til, når det gælder om at kapre stemmer.

Der er en helt grundlæggende diskussion om de sociale medier er anvendelige i politiske kampagner. I 2008 red Obama på en bølge af roser for sin indsats i de sociale medier, men her i 2012 er man mere kritisk. Bl.a. mener mange faktisk, at politiske kampagner på Facebook er en invasion af deres privatsfære,” siger adm. dir. Steen Søndergaard, Umwelt, der netop er vendt hjem fra en studietur til Washington hen over det amerikanske valg.

“Valget er interessant, fordi det ofte er i den amerikanske valgkamp, at der sættes nye standarder for, hvordan man driver kommunikation generelt og skaber tilstedeværelse på sociale medier, der mobiliserer opbakning,” siger Steen Søndergaard.

Han kommer således hjem med en oplevelse af, at man skal passe på med at overvurdere de sociale mediers betydning.

“Der er ingen tvivl om, at de fylder meget – og at de fylder mere end for fire år siden. Men de bruges først og fremmest til at samle penge ind. Problemet er jo, at man først og fremmest får fat i sine egne vælgere på de sociale medier – og at der er stor sandsynlighed for, at de kommunikerer med andre af dine egne vælgere. Spørgsmålet er således, om sociale medier kan bruges til at rekruttere nye vælgere,” siger Steen Søndergaard og fortsætter:

“Svaret finder man måske i allokeringen af budgetterne – begge kandidater bruger fortsat mere traditionelle medier som tv massivt.”

Steen Søndergaard ser overskrifterne for de sociale mediers rolle i 2012-valget “tempo, agilitet, forandringsparathed og sammenhæng på tværs af kanaler og hen over kampagneperioden”.

Han fremhæver desuden risikoen for wear-out i de sociale medier – forstået på den måde at folk kan opleve det som en invasion i deres private sfære, hvis man masser for meget på. Her har man i valgkampen oplevet, at man er blevet langt mere omhyggelig med targeting og segmentering for at øge relevansen, og dermed sandsynligheden for at fastholde vælgeren. 

“Når man arbejder med sociale medier, så er det vigtigt, at man ikke gør det på Facebook og Twitters præmisser – man skal gøre det på brugernes præmisser. Ellers får du en modreaktion,” siger Steen Søndergaard.

En anden ting, han har hæftet sig ved, er hvor professionelt man arbejder med marketing i de politiske kampagner.

“Min oplevelse er, at marketing indgår langt mere professionelt og aktivt ind man oplever i en dansk valgkamp, og det tror jeg, vi kan lære noget af,” siger Steen Søndergaard.

Han har samlet det hele sammen i følgende punkter:

  • Kandidaten skal selv være meget aktiv. Nogle kandidater hævder, at de bruger op mod 7 timer i døgnet på de sociale medier i dialog med deres vælgere. Det tror jeg er i overkanten, men det er i hvert fald et udtryk for, at kandidaterne tager det alvorligt – og at de godt ved at deres stab skal arbejde meget med det. 
  • Targeting og segmentering er afgørende fordi mængden af budskaber er så høj, at man hurtigt rammer “spamniveau og “wear out”, hvis ikke budskabet er relevant (eksempelvis fik jeg på bare 1 døgn 13 mails “fra Michelle” (Obama, red,) efter at jeg havde hentet billet til et rally (i øvrigt et fantastisk et, hvor både Obama og Clinton deltog). Mere videnskabeligt peges der i en ny analyse fra University of South Florida på, at også de unge “står af”. De anser bl.a politiske kampagner på Facebook og Twitter som en invasion af deres privatsfære. 
  • Design er ens på alle platforme
  • Design er lavet til “touch” og overføres til hjemmesider (tidligere har man gjort det omvendt så klassisk webdesign blev ført over på mobilen).

Desuden har han samlet en række statistikker:

  • 60% af vælgerne forventer, at kampagnerne også vil være at finde på de sociale medier
  • 82% af alle voksne (vælgere) vil modtage valgnyheder online
  • Annoncer i sociale medier blev set af 162 millioner vælgere
  • Obama havde på valgaftenen 27.333.502 “likes” (venner) og der var 1.010.466 vælgere der talte om Obama på Facebook. tilsvarende var der  2.373.569 likes og 464.578, der talte om Romney
  • Obama Klout 94 – Romney Klout 85  (klout er et udtryk for hvor god man er til at få de forskellige online aktiviteteter til at række (“Faktisk Rækkevidde”)
  • Man anslår, at Obama har brugt 50 mio dollars på online annoncering. Romney har brugt 5 mio. Baggrunden skal formentlig findes i at Republikanere er “ældre”. Det sjove i det tal er, at det er 10 gange højere – og bemærkelsesvis har Obama også 10 gange så mange “likes”.
  • Obama nævnes på Twitter 76,6%. Romey nævnes 24,4% (dette hænger selvfølgelig sammen med deres investering OG at Republikanske vælgere er ældre)
  • Begge kandidater købte search listing, når hans mod-kandidat blev søgt  (lyder jo helt sygt)
  • Obama ramte 21% af markedet ved mobilbetalt search annoncering. Romney ramte kun 11%.  
  • 62% af amerikanerne forventer at kandidaterne selv er aktive på de sociale medier
  • 38% af vælgerne siger, at online medierne hjælper dem til at vælge, hvor de sætter deres kryds
  • Af de der selv siger, de er politisk interesserede læser de 94% hele beskeden (det taler jo sådan set for, at det er de loyale der er mest aktive – og dermed kan det bekræfte, at de sociale medier overvejende kan benyttes til at fastholde vælgere frem for at rekruttere nye – det er de aktivt modtagende man fanger på de sociale medier, men de passivt modtagende får man ikke fat i. Her blev TV brugt)
  • Af de 94% der er politisk interesserede er der 39% der deler det med 130 venner hver.