Pelsdyravlere har begået gigantisk selvmål

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Annoncer i aviser og på tv op til tirsdag aftens program på TV 2. Pelsdyravlerne har forsøgt sig med en kommunikationsmæssig offensive – men har formentlig ikke opnået meget andet end at markedsføre programmet.

Da det endelig lykkedes at fange formanden for pelsdyravlerne, sad han i sin bil. Men det eneste han sagde var, at kameraet skulle slukkes – og det skulle være nu. Derefter holdt han hånden op foran kameraet, og her blev billedet frosset.

Dermed var alt billedmæssigt sagt om, hvordan pelsdyravlerne har søgt at håndtere TV 2’s Operation X om dyrevelfærd hos minkfarmere – et program der blev til i samarbejde med Ekstra Bladet og dyreretsorganisationen Anima.

Pelsdyravlerne har i perioden op til i aftes gjort alt for at stoppe programmet – bl.a. med et forgæves forsøg på at få nedlagt fogedforbud – samt annoncer i dagblade og på tv, hvor man bl.a. har fokuseret på, at billederne af dyr med sygdomme og bidskader er kommet til veje ved hjælp af indbrud.

Operation X vært Morten Spiegelhauer gjorde meget ud af at iscenesætte Anima ved at stille “kritiske” spørgsmål til dem forinden om ulovligheder og beskyldninger om hærværk.

Det efterlod dog mere indtryk af, at de skulle gøres tilpas stuerene for at kunne forsvare at bruge dem.

Men trods dette, så lander aben alligevel hos pelsdyravlerne, der efterlades som et kommunikationsmæssigt levn fra fortiden. En organisation der ikke evner at kommunikere i en moderne verden, men fortsat tror, at de har magten over kommunikationen – og hvis de ikke har, så bliver de fornærmede.

Det er således i det store og hele deres egen skyld, at de sidder tilbage med aben, og adm. dir. Steffen Lüders, Mannov, konstaterer tørt, at sagen er “ganske enkelt elendigt håndteret” og er blevet et gigantisk selvmål.

“Det her handler ikke om, hvorvidt pelsdyravlerne har ret eller uret. Det skal jeg ikke søge at bedømme. Det handler om, hvorvidt der kan skabes tillid til at pelsdyravlerne er ansvarlige og tager hånd om sagen – og det er ikke det indtryk man får. Et program som Operation X blander journalistik og underholdning og går kritisk til virksomheder, myndigheder og organisationer. Vi ser flere af den slags programmer, og det er en vanskelig kommunikationsmæssige opgave at løse. Men metoden dertil er ikke at stå med korslagte arme og kritisere kritikeren”, siger Steffen Lüders og fortsætter:

“Det mest opsigtsvækkende for mig i denne sag er den kampagne, som

foreningen har indrykket forinden. Her overtræder de en grundlæggende regel. En sådan kampagne viser nemlig, at de ikke er i stand til at tackle kommunikationen i en moderne verden, og hvis de har opnået noget, så er det først og fremmest at markedsføre programmet.

Det næste er, at de mere kritiserer formen på kritikken end indholdet. Ingen tvivl om, at det er en svær opgave at skulle kommunikere op mod levende billeder. Men jeg tror, de undervurderer intelligensen hos seerne. De ved godt, at programmet har stærke elementer af underholdning, og de fleste har et filter over for den slags. I denne uge en sag – i næste uge en anden. Og så er den første glemt. I dette tilfælde har pelsdyravlerne sikret sig, at denne sag ikke bliver glemt”.

Men er det ikke forståeligt, at man i virksomheder og organisationer kan være usikre på, hvor godt man kan komme til orde i et program som Operation X, der jo har en meget aggressiv journalistik?

“Det kan ganske rigtigt være en svær opgave at komme op mod en aggressiv journalistik. Til det er der kun at sige: velkommen i en meget stor klub af virksomheder og brancher, der har oplevet det samme. Sådan er virkeligheden og sådan er opgaven. Mange tænker nok, at når Operation X tager fat i en sag, så har de et eller andet at bygge på. Og når der er mange millioner mink i Danmark, så vil man helt sikkert kunne finde ting – det kan man i alle andre områder med så stor produktion. Så der vil kunne findes kritisable forhold – spørgsmålet er så, hvordan man forholder sig til kritikken. Her er den virkelige test på om man opfattes som værende ansvarlig eller ej.. Konklusionen skal ikke være, at folk tænker – hold da op, de må have noget at skjule. Det gør man i denne sag.”, siger Steffen Lüders.