Der findes formentlig ikke et mere effektivt middel til at sikre maksimal omtale af en publikation end et fogedforbud. Nu er et fogedforbud ikke noget, man bare kan bestille efter forgodtbefindende.
Men et fogedforbud er ikke desto mindre, hvad forlaget People’s Press har orkestreret sig til. Dels ved at skrive en foromtale af en bog om den tidligere PET-chef Jacob Scharf – der i tilpas dramatiske vendinger antyder, at den tidligere efterretningschef løfter sløret for en række hemmeligheder – dels ved efterfølgende at nægte at lade PET se manuskriptet og dermed bestyrke mistanken om, at der er hemmeligheder på spil.
Det er dygtigt gjort, og det kunne et reklamebureau ikke have gjort bedre.
At få fuldt udbytte af et fogedforbud kræver desuden, at man kan få medierne til at støtte ens ‘sag’. Også her har People’s Press været særdeles dygtige, nemlig ved at overbevise en række landsdækkende medier – med Politiken i spidsen – til ukritisk at gøre udgivelsen af bogen til et spørgsmål om presse- og ytringsfrihed.
Champagnepropperne er formentlig sprunget på forlaget, da fogedforbuddet var i hus. Og igen lørdag morgen da Politiken udkom!
PET-bogen kontra The DNA Journey
Man må misunde forlagsbranchen, at de ikke er underlagt samme kritiske, dybdeborende og af og til fordømmende behandling som reklame- og kommunikationsbureauerne.
Vores arbejde bliver rutinemæssigt udsat for grundige motivanalyser med efterfølgende forargelse, når det viser sig, at der er kommercielle hensigter bag aktiviteten.
Derfor kunne intet reklamebureau være sluppet afsted med den aktuelle kampagne for PET-bogen.
Et godt eksempel herpå er Momondos kampagne ”The DNA Journey”, der først fik opmærksomhed og dækning i en række toneangivende medier. Og efterfølgende blev udsat for massiv kritik fra de samme medier, da de erfarede, at de havde medvirket i et begavet og veleksekveret marketingstunt.
Der var ingen ende på de store mediers offentlige beklagelser og forurettethed over at være blevet ført bag lyset af en reklamekampagne.
Nøjagtig gentagelse af Jæger-kampagne
Anderledes forholder det sig, når det er ‘pressefriheden’, der – tilsyneladende – er på spil. Så tilsidesættes al selvkritik, og man løber som lemminger efter ‘historien’, uanset hvor tynd den er.
Medierne mener sig i deres gode ret til at hæve sig over domstolenes autoritet og trodse landets love – i pressefrihedens navn. Og hermed bevæger medierne sig ud på et skråplan. I særdeleshed når sagens reelle substans er, om en bog udkommer med en uges forsinkelse, så domstolene kan foretage den juridiske bedømmelse, der kan afgøre, om forbuddet er berettiget.
Kampagnen for ‘7 år for PET’ er i øvrigt en nøjagtig gentagelse af den kampagne, der med succes blev anvendt ved lanceringen af bogen ‘Jæger – i krig med eliten’ fra samme forlag. Det kunne med andre ord se ud som om, People’s Press har fundet en effektiv formel for markedsføring af sine bøger, nemlig en foromtale, der er strammet så hårdt, at ‘nogen’ må reagere på det og en medspiller – i dette tilfælde Politiken – der er ukritisk over for det dygtigt orkestrerede stunt – måske for egen vindings skyld.
