Til Creativity World Forum var en af keynote-speakerne hjerneforskeren Peter Lund Madsen, der også er manden bag P1-programmet Hjernekassen. Under overskriften Creativity as a Human Condition, fortalte han om menneskets udvikling fra abe til kreativt tænkende individ.
Efter oplægget tog Bureaubiz en snak med Peter Lund Madsen om, hvordan man som kreativ får gode og geniale idéer.
Hvordan udklækker man en god eller sågar genial idé?
”I videnskabens verden, som jeg jo færdes i, handler det om at få idéen til et genialt forsøg, som kan få en til at løse en gåde, som kan vinde en Nobelpris. Og dem der har fået de idéer, der kan betegnes som geniale, bliver efterfølgende altid spurgt om, hvordan de fik deres idé. I deres svar kan man se et helt fast mønster. Det starter med en lang periode med frustration, hvor de læser, grubler og græmmer sig over, at de ikke kan komme op med en løsning. Denne periode varer fra måneder til flere år, og er i længden ved at drive de fleste til vanvid. Men så pludselig en morgen, ifølge myten når de står og vasker hår, kommer den geniale idé dalende ned i deres sind som nyfalden sne. På overraskende udramatisk vis. Så uanset hvilken slags idéer man skal have eller hvilke problemer, som man skal løse, så skal man nok forvente at skulle igennem en lignende proces.”
Peter Lund Madsen understreger:
”Men et af de nok vigtigste elementer overhovedet, i forhold til at få gode idéer, er at kunne identificere den gode idé, når den er der. Der flyder hele tiden en masse tanker igennem hovedet på en, og hvis du ikke fokuserer ordentlig på dem med dit indre søgelys, så kan du potentielt tænke en genial idé, som du bare lader passere forbi.”
Peter Lund Madsen på scenen som keynote speaker til World Creativity Forum i Aarhus i november måned.
Hvordan kan man blive bedre til at fiske de gode idéer op, når de flyder forbi, så de ikke fordufter mellem ørerne på en?
”Jeg havde engang en chef, der fik rigtig mange gode idéer. Og med ham var grundreglen, at hvis han havde sagt det samme tre dage i træk, så var idéen ofte i særklasse – og så skulle vi gribe den. Så simpelt er det dog meget sjældent. Men faktisk er det et kæmpe talent i sig selv, bare at få realiseret idéer – uanset om de umiddelbart er geniale eller ej. Så talentet består meget i, at man ikke nødvendigvis behøver at vælge den absolut mest rigtige idé, men bare vælge én af sine idéer og gå med den. Ethvert valg er jo et fravalg, men jeg tror, at det er meget vigtigt for ens kreativitet, at begrænse sit udfaldsfelt. Der er størst chance for, at man finder den geniale idé, når man fokuserer i én retning – og ikke forventer, at idéen skal være perfekt fra starten.”
Hvordan kan det være at en idé, der virker genial, når man får den – ofte falmer efter et par dage?
”Det er fordi, at man er urealistisk – og fordi man har forelsket sig hovedkulds i den. Det er specielt noget, som jeg oplever sker, hvis man har drukket øl. Så får man en idé, der får en til at tænke: ’Hold kæft, den her idé vil forandre verden” – og man skynder sig at nedfælde den på papir. Næste dag når man vågner op, er det skræmmende, hvor lidt mening, det giver, det man har tænkt. Ofte skal man sove på en idé, før dens sande natur viser sig.”
I den kreative branche hører man ellers tit nogen, der agiterer for, at man med fordel kan bruge stimulanser til at åbne op og blive mere kreativ. Hvad tænker du om det – i et hjerneperspektiv?
”Jeg har aldrig kunnet forstå hvorfor f.eks. alkohol kan opfattes som befordrende i forhold til kreativitet. Det eneste, der forsvinder, det er selverkendelsen og selvkritikken.”
Hjerneforskeren Peter Lund Madsen mener godt, at man kan få en genial idé fra hoften. Han kalder fænomenet ‘magical mystery payout’.
Men hvorfor er der nogle mennesker, der er bedre til at få idéer end andre?
”Altså noget er Guds givent, men noget af det kan trænes op. Alt efter hvilken form for kreativitet, der er tale om, kan man jo gøre det, at man selvobserverer og stiller sig selv spørgsmålet: ’Hvad er det for nogle situationer, hvor jeg får gode idéer i – og hvad er det, som jeg har gjort inden?’ Og så kan man med fordel tilrettelægge sit liv, eller sin kreative proces, derefter.”
Jeg har hørt folk omtale en følelse, der opstår i en kreativ proces, i den fase hvor man simpelthen ikke kan finde på en idé, som ’den kreative smerte’. Kender du til den?
”Ja, og det er netop den følelse, der ligger til grund for, at der er rigtig mange mennesker som bare giver op – og derfor næsten aldrig får gode idéer. Det er også klassikeren i den videnskabelige opdagelseshistorie: smerte, smerte og frustration i mange år – og så nogle gange den himmelske forløsning til slut. Det sjove er, at en videnskabsmand ofte først knækker koden, når han har valgt at give op på sit projekt, fordi det synes umuligt. Næste dag vågner han så pludselig op med løsningen på problemet – fordi presset er forsvundet. ”
Er det urealistisk at tro at man kan finde på en genial idé bare sådan ’bum’ – uden at skulle igennem den smertelige fase?
”Nej, det er det egentlig ikke. Det er det som man kalder magical mystery payout, når man får sådan en. ”
Det begreb ringer ikke lige en klokke – er det et jeg burde kende?
”Nej, det burde du ikke – men det er et meget smukt begreb. I gamle dage var der jo de her ’enarmede tyveknægte’ – spilautomater. Og der var nogle af dem, hvor der lige pludselig uden der nødvendigvis var nogen der spillede, væltede ud med mønter. Og så var der en lampe, der lyste, hvor der stod magical mystery payout. Så uden man har fortjent det, og uden at man har forventet det, står man med en stor gevinst – værsgo’.”
Peter Lund Madsen fortsætter:
”Men der er en anden vigtig pointe. For det sker jo ofte, at gode idéer er noget man får, hvis man går ind i det land, hvor der ikke har været nogle at høste før. Her taler vi ikke engang om lavthængende frugter. Frugterne ligger modne på jorden klar til at blive samlet op. Da jeg startede med min videnskab, var det mit store held, at jeg bestemte mig for at måle hjernens energiforbrug under søvn. Fordi dem der forskede i søvn beskæftigede sig ikke i energiforbrug, og dem der forskede i energiforbrug beskæftigede sig ikke med søvn. Og netop det synes jeg var ekstrem vigtig information; hvor aktiv er hjernen, og hvor meget energi bruger den, når den er i dyb søvn,” fortæller Peter Lund Madsen, inden han afrunder med ordene:
”For mig handlede det faktisk bare om, at gå ind og forske i et felt som den første. Det var ikke en decideret idé, det var bare noget jeg gjorde, fordi jeg var nysgerrig og der var et ’hul i markedet’. Så det at finde ’geniale idéer’ handler også meget om at identificere, hvor der kunne findes noget vigtigt, som ingen har kigget efter før.”
