Pillivuyt vælger dansk bureau til nordisk indsats

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Den franske producent af porcelæn til mad og kogekunst, Pillivuyt, har valgt DIS/Play til at puste nyt liv i virksomhedens websites i Norden.

Den franske producent af porcelæn til mad og kogekunst, Pillivuyt vil både øge kendskabet og komme tættere på kunderne på både det danske, svenske og norske marked.

Det var briefet til en række digitale bureauer, og Dis/Play løb med opgaven om at udvikle Pillivuyts websites i hele norden.

Udslagsgivende for at det blev Dis/Play var en afprøvet og udførlig procesmodel og evnen til at bringe mange forskellige kompetencer i spil, siger Michael Knudsen, Marketingchef hos Thuesen Jensen A/S, der er Pillivuyts danske grossist.

”Vi vil have Pillivuyt på det digitale landkort i Norden. Det kræver en modig og dygtig samarbejdspartner, der er alsidig, har styr på sine arbejdsgange og er i stand til at flytte os i den rigtige retning. På den rigtige måde. Derfor har vi valgt DIS/PLAY.”

Samarbejdet kommer til at indeholde alt fra strategisk afklaring, konceptudvikling, UX, design, produktion af indhold, valg af platform og teknisk udvikling.

Omni-channel kommunikation er afgørende for både Pillivuyt og detailbranchen som helhed, mener, mener Thomas Sofienberg, Digital Director hos DIS/Play, der om den nye kunde siger:

”Vi er utrolig glade for muligheden for at arbejde med Pillivuyt. Et B2C brand med et kæmpe omni-channel potentiale på de nordiske markeder. Vi glæder os til at hjælpe Pillivuyt med at løfte sin digitale kommunikation. På sit website & Socialt. Og på tværs af kanaler og kundetyper.”