Ligesom en Michelin kok ikke kan lave velsmagende retter af dårlige råvarer, kan en kommunikationsrådgiver ikke forvandle ukloge og uetiske handlinger til god og ærlig kommunikation.
Der kommer et punkt, hvor redning, selv for den dygtigste kommunikationsrådgiver, er umulig. For Kenneth Plummer blev dette en kendsgerning i går, og han var heldigvis hurtig til at tage konsekvensen af sin ledelsesmæssige fadæse ved selv at opsige sin stilling.
En topleder eller toppolitiker for den sags skyld må i dag finde sig i at få sit liv endevendt af nyheds- og skandalejagende journalister, specielt hvis denne er ansat i det offentlige og betalt af skatteyderne som Kenneth Plummer.
Derfor må han/hun gøre sig usårlig – moralsk hvid som sne, og det var præcis her Kenneth Plummer fejlede. Han var ikke usårlig. Han havde eksponeret sig selv ved at gøre noget, som han ikke selv mente tålte offentlighedens kritiske blik. Han havde “damebekendtskaber”, som han ikke ønskede skulle frem i dagens lys.
Det var fejl nummer 1.
Fejl nummer 2 var, at han lod sig presse til at udlevere fortrolige oplysninger, som andre med god ret har betroet ham i egenskab af generaldirektør, samt at han påbegyndte en tilsviningskampagne af ikke helt impotente personer. Personer, som kunne og ville slå igen.
At Kenneth Plummer har deponeret sin skæbne hos en mere eller mindre tilfældig journalist, hvis tidligere portrætbøger aldrig er blevet skrevet i samarbejde med nogle af hovedpersonerne, burde have fået mange alarmklokker til at bimle i hovedet på ham.
Det understreger, at det er vigtigt at bygge gode og fortrolige relationer op til centrale journalister før krisen opstår. Eller som man siger i PR-branchen: “Make friends before you need them”.
Hvis Kenneth Plummer havde arbejdet med sin egen personlige crisis prevention, som er en strategisk disciplin, var han aldrig faldet for fristelsen til promiskuiøsitet. Det ville han som topleder have været for klog til.
Hvis han, efter at han var “faldet i”, havde svaret Kurt Lassen: “du må skrive, hvad du vil – det kan jeg ikke forhindre dig i.” Så havde han været betydelig dygtigere til sin krisestyring.
Kapitalbrølerne består i at stole på en mere eller mindre tilfældig journalist, som havde ét es på hånden og så give ham to i den tro, at han kunne stole på ham.
Det er uhyre naivt og vidner om manglende dømmekraft, hvilket naturligvis ikke er en anbefaling for en topleder. Resultatet blev, at for at beskytte sit privatliv, har Kenneth Plummer muligvis bragt både sit privatliv og sin fremtidige karriere i fare.
Jobbet som generaldirektør er i hvert fald fortid.
Jens F. Kofoed er tidligere medejer og direktør for Hill & Knowlton. Han vil fremover skrive klummer om kommunikation hosBureaubiz
