Politikere prøver med selvironiske videoer i valgkampen

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

En konservativ borgmesterkandidat har valgt at gøre grin med sig selv i en valgvideo – det samme har en radikal borgmester i København. De håber, at vælgerne griner med dem og ikke af dem.

Konservative i Svendborg og Radikale i København har valgt at tage selvironi i brug for at trække vælgere til sig.

Radikales Anna Mee Allerslev, der er borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, har lavet to reklamevideoer, hvor hun bliver ’disset’ af henholdsvis en ’vælger’, der kalder de radikale for en muslimelskende homoklub og en anden ’vælger’, der kalder de radikale kandidater for snobbede akademikertyper.

Politiken er den oprindelige radikale avis, og det skinner igennem i de to videoer, der ligner noget af et rip-off på en tidligere Mensch-kampagne for avisen – uden dog at komme op på samme høje niveau.

Også konservative i Svendborg satser på at selvironi er vejen frem til flere stemmer.

Borgmesterkandidaten for konservative med det almindelige navn Henrik Nielsen, har valgt at køre på ’overdrivelses’-faktoren.

En overdreven attitude i videoen med ’Alle kender Henrik Nielsen selv Barack Obama’ – og hvor god og supermandsagtig han er, følges op af borgere på gaden, der ikke aner, hvem han er.

Den konservative valgvideo er produceret af Bandit Productions.

Se de tre videoer her: