Rikke Koks Andreassen stopper efter syv år som kommunikationschef hos rejseselskabet Apollo for i stedet at tiltræde som seniorkonsulent hos kommunikationsbureauet Essencius.
”Det er med stor glæde, at vi har budt Rikke Koks Andreassen ombord. Hun tilfører Essencius stor erfaring og indsigt i kommunikationsrådgivning inden for et bredt udsnit af discipliner og brancher – det være sig FMCG, livsstil, turisme, lufthavnsindustri og forankring af CSR i virksomheders kommunikation. Herudover har Rikke den nordiske erfaring, som passer til vores nordiske forretningsfokus med eget kontor i Sverige og et godt netværk”, siger Christina S. Lambach, partner i Essencius, i en pressemeddelelse.
Essencius’ nye seniorkonsulent er ikke helt ukendt med bureauverden. Hun var i knap to år ansat som seniorkonsulent hos det daværende Bergsøe 4.
Derudover har hun erfaring fra luffart, idet hun har arbejdet inden for det område i Mexico i et års tid og desuden i en årrække har arbejdet med kommunikation og internationale investeringer i Kina, Mellemamerika og Europa for Københavns Lufthavne A/S.
Rikke er uddannet i kommunikation og dansk fra RUC og har suppleret med uddannelse i strategisk kommunikation fra bl.a. Journalisthøjskolen.