Det er ikke sjældent, at reklamefolk bruges som eksperter i dette og hint. I dag er heller ingen undtagelse, hvor Frederik Preisler, partner og direktør i reklamebureauet Mensch, i dagens Jyllands-Posten giver 10 gode råd til, hvordan man brander sig som selvstændig.
De 10 råd gengives her i kort form:
-
Find på et virksomhedsnavn, der holder på lang sigt.
- Søg ind til kernen af hvad, du vil stå for: den dygtigste, den billigste, etc.
- Find ind til dine værdier og efterlev dem.
- Dit forretningsgrundlag og kundernes efterspørgsel skal hænge sammen.
- Sørg for gode kunderelationer gennem dine handlinger, således at dine kunder bliver hos dig og anbefaler dig til andre.
- Husk på, at du ejer ikke dit brand. Dit brand er omverdenens opfattelse af dig.
- Tænk på, at en tilfreds kunde er guld værd, så måske skal du give afkald på fortjenesten ved en klagesag.
- Det ydre og det indre skal hænge sammen. En professionel virksomhed skal have professionel kommunikation.
- Sjove slogans er yt.
- Se på dit brand som et sæt skræddersyet tøj: det skal klæde dig og ikke bare være moderne.
(Jyllands-Posten Selvstændig, p. 8).