Professor: Kunderne svigtes i den digitale verden

FiG

Mulighederne er blevet større i den digitale verden – men hvad har kunderne fået ud af det. Ikke nødvendigvis merværdi, mener professor.

Big Data er et af de nye slagord i marketingverdenen. Vi får en enorm viden om kunderne og den skal bruges.

Men måske skal virksomhederne koncentrere sig mere om, hvordan de vil opleves af kunderne i den digitale verden.

Det mener Thomas Ritter, der er professor på Institut for Strategi og Globalisering på CBS. Han siger til Danish Direct, at de mange digitale muligheder ikke har tilført nævneværdig værdi for kunderne.

“De nye digitale værktøjer har ikke medført en voldsom større kundeorientering. Produkter og informationsstrømmen har forandret sig, men kundeorienteringen er det samme sted som  for mange år siden,” siger Thomas Ritter.

Hvis han bliver presset, vil han nævne banker som en branche, hvor der rent faktisk er sket en værditilførsel til kundehåndteringen.

Digitaliseringen har godt nok ændret markedet, men til gengæld er Thomas Ritter overbevist om, at det ikke nødvendigvis har gjort det nemmere for virksomhederne.

“De nye digitale platforme har forandret vores muligheder. Det er en ekstra skruetrækker i værktøjskassen. Men samtidig gør det beslutningen om, hvad skal vi bruge vores ressourcer på, mere kompleks,” siger Thomas Ritter:

Læs hele indlægget på Danish Direct her