Jeg tror, det er Bill Gates, der har sagt, at vi har en tendens til at overvurdere effekten af ny teknologi på den korte bane og undervurdere den på den lange.
Når man hører på digitale guruer, så kan man få det indtryk, at flow-tv og aviser allerede er døde. At de er udfordret, er indiskutabelt, og det sættes der også ord og tal på i den nye rapport fra Public Service Udvalget. Rapporten fremhæver generationskløften i medieforbruget som meget markant.
Men udviklingen nuanceres også. Rapporten opgør, at der i dag er 14 pct. digitale mediebrugere, mens der er 52 pct. traditionelle. Om 10 år – i 2026 – skønnes der at være 27 pct. digitale brugere, mens tallet for traditionelle brugere vil være 41 pct.
En markant udvikling som er dagsorden-sættende – men om 10 år vil der altså fortsat være flere traditionelle brugere end digitale.
Det er på mange måder simpel matematik, der ligger bag. De traditionelle brugere findes her i 2016 fortrinsvis blandt folk på 40+, mens de rene digitale brugere findes blandt 15-25 årige.
I 2026 er aldersgrænserne 50+ for de traditionelle og 15-35 år for de digitale.
Det beskriver generationskløften – men fakta er også, at det tager nogen generationer, før de traditionelle er væk og de nye har overtaget. Og det er den virkelighed, som mediepolitik skal forholde sig til.
Trykte mediers problemer udstilles
Rapporten opgør også udviklingen i husstandes forbrug på forbrugsgoder, der har betydning for medieforbruget. Disse tal udstiller det trykte medies problemer.
Opgørelsen omfatter alt fra køb af apparater til licens, abonnement på mobil og internet samt trykte medier og køb af andet indhold.
I 2000 udgjorde posten ca. 4,3 pct. af husstandens samlede forbrug. I 2014 var denne post mere end fordoblet til lidt over 10 pct.
Men det er indkøb af apparater og abonnementer på mobil og internet, der for alvor har taget for sig af retterne. Alene disse to poster er steget fra 2,1 pct. til 8,1.
Eneste post, der er faldet, er trykte medier, der er gået fra 0,9 pct. til 0,4 pct. Blandt uddannelsessøgende er posten helt væk – fra 0,4 pct. til 0 pct.
Selvom det ikke har så meget med public service at gøre, så kigger rapporten også kort på annonceomsætningen. hvor dagbladenes andel har været markant faldende. Udvalget har interesseret sig for, hvor stor en del af omsætningen, der ryger ud af landet, og det er en betragtelig post. Ca. 25 pct. af den danske annonceomsætning ryger til udlandet – først og fremmest i kraft af Google og Facebook.
Pointen er, at det er en konkurrenceudsættelse af danske indhold, som er det, der interesserer udvalget.
Public service handler om formidling af dansk kultur og demokrati og en sikring af sammenhængskraft. Den kommercielle verden kan løse mange af opgaverne, men kan også føre til nogle uhensigtsmæssige ting, hvor en offentlig regulering kan være nødvendig – i særdeleshed for et lille sprogområde som det danske.
Men som udvalget også konstaterer – regulering giver ingen mening, hvis ikke brugerne anvender public service udbuddet.
Den unge generation er i høj grad flyttet over på meget store internationale virksomheder, og her ligger en af de helt store udfordringer for dansk mediepolitik.
