En Puma-sko har et smart design, en god forarbejdning, er lavet af kvalitetsmaterialer og sælges i sports‐ og livsstilsforretninger i flot indpakning.
En Coop‐skoen har et klodset design, er fremstillet af materialer af ringere kvalitet,med en applikation i skinnende plastik.
Den forskel på en mærkevare og en handelsvare har Puma nu rettens ord. I øvrigt beskriver Coop selv forskellen på tilsvarende vis..
Men for Puma og andre mærkevarer bliver dette nok det eneste positive element i en helt ny dom fra Sø- og Handelsretten.
Puma må nemlig notere et svidende nederlag, der indebærer ophævelsen af et tidligere afsagt fogedforbud mod salg af Coop-skoen samt 100.000 kr. i erstatning og 200.000 kr. i sagsomkostninger.
Coop havde i henhold til Puma’s påstand solgt en sko med en stribe, der lignede Puma’s så meget, at der var tale om en krænkelse af varemærket.
Men den købte Sø- og Handelsretten altså ikke. Blandt de tre dommere fandt man bl.a. en designer, og selvom man ved et hurtigt blik vil kunne hævde en vis lighed, så fremføres det i dommen, at der er så mange forskelle, at Coop-striben i modsætning til Puma’s giver et uharmonisk indtryk, ligesom designets opbygning forekommer tilfældig og uden nogen indre logik.
Retten har desuden lagt vægt på, at Puma selv gennem årene har leget med udformningen og således selv skabt forvirring om, hvordan striben præcist skal se ud.
Endelig blev der under retsforhandlingen fremlagt to megafon-analyser, der bl.a. viste, at kun 10 pct.ved forevisning af en Coop-sko mente, der var tale om en Puma-sko, mens det tilsvarende tal ved forevisning af en Puma-sko var 42 pct. for Puma som udbyder.
Coop’s juridiske direktør, Per Sjøqvist,, mener, Coop kæmper en principiel kamp.
“Mærkevare-udbydere vil gerne gøre det til en banal sag om plagiat. Men hvad de reelt gør, er at forsøge at udvide deres mærkevarerettigheder, så det er med velberådet hu, vi tager disse sager. Der er tale om et lavteknologisk produkt meget styret af mode, og grænserne for varemærke-beskyttelse er slet ikke så vide, som de gerne vil gøre dem”, siger Per Sjøqvist.
Sagen stammer tilbage fra 2007, hvor Puma og Coop allerede var i fuld gang med en tilsvarende strid, som på det tidspunkt var sendt i Højesteret. Det fik dog ikke Puma til at afvente en afgørelse – ej heller indstille sagen, selvom Højesteret i slutningen af 2007 dømte til fordel for Coop.
