Hvad gør de stakkels mænd, når nu Valentine’s Day falder på samme dag, som der er kamp? Mødes med gutterne, naturligvis, for i fællesskab at kommunikere sin inderste kærlighed til kæresten.
Puma valgte for godt et år siden at samle al sin markedsføring hos New Yorker-bureauer. Droga5 håndterer den overordnede globale kommunikation, og Sirup har fået fodbold på globalt plan – det prestigebetonede budget, som Robert/Boisen & Like-minded havde igennem to år.
I to film for Valentine’s Day – det var i går, så du har god tid til at forberede noget til næste gang – har Droga5 samlet en flok hardcore fodboldfans for at udtrykke deres passion. Ikke ved at pande modstandere ned, som svenske Resume pointerer, eller ved at nedgøre dommeren, men at synge kærlighedssange.
Okay, synge og synge – de engelske fans skriger sig igennem Truly, madly, deeply fra Savage Garden, mens de italienske napper Ti amo fra Umberto Tozzi.
Men selv om Puma sværger til NY, så er det faktisk to svenskere, der står bag de to film:
Petter Hernmarck og Erik Högfeldt på Droga5.
Her er filmene – engelsk og italiensk – der om ikke andet kunne inspirere til en udvidelse af Nedre Cs repertoire: