Forvirringen har været udtalt, efter at EU-domstolen er gået imod de danske forbud mod købsbetingede konkurrencer og rabatkuponer, der har eksisteret siden 1994.
Forbrugerombudsmanden har stillet alle de berørte sager i bero, og heraf har nogle konkluderet, at man nu frit kan benytte rabatkuponer, mens andre – herunder DRRB – peger på, at politikerne først lige skal vedtage et sæt nye spilleregler, der nok træder i kraft fra nytår.
Nu blander en advokat sig i debatten – David Frølich fra Danders & More. Han har de seneste år arbejdet med de danske forbud, og han hælder mest til, at bureauer og annoncører allerede nu kan begynde at arbejde med rabatkuponerne. For de er kommet for at blive, kuponerne – og effekten er for stor til at overse, mener advokaten.
“Der er muligheder, der venter på at blive udnyttet. For med EU-dommene er de danske forbud indholdsløse. Danmark vil næppe stille restriktioner op, men blot visse betingelser. Og med den eksisterende markedsføringslov, en velopdragen detailhandel og forbrugere i verdenseliten, hvad angår kritisk sans, vil vil ikke komme til at se amerikanske tilstande med snyderabatter, men derimod en moderne tilgang til rabatkuponer efter 16 års pause,” siger David Frølich.
Han er som nævnt advokat, men i denne forbindelse er det lige så væsentligt at understrege, at han også repræsenterer en række udenlandske udbydere af kampagnemodeller, der aktivt gør brug af bl.a. rabatkuponer.
De mange års forbud har nu ikke forhindret danske virksomheder i at benytte rabatkuponer – ikke de klassiske klippekuponer, men rabat- og samlemærker. Det gælder bl.a. BR, Guldbageren og Baresso, som David Frølich vurderer har været en overtrædelse af de hidtidige regler.
Men samtidig indikerer disse tiltag, hvad vi har i vente oven på EU-dommene.
“Den moderne tilgang til rabatkuponer er netop mellemtingen mellem klippe-ud systemer og et klassisk langsigtet loyalitetsprogram. Her kan det i parentes nævnes, at når en rabatordning har kørt digitalt, har det været lovligt. Erfaringer viser, at det fysiske slår det elektroniske. Paphæfter til samlemærker virker langt stærkere hos forbrugerne end en elektronisk ordning,” siger David Frølich.
Så den moderne tilgang til rabatkuponer er altså pap …?
“Det moderne består i den opsamlede viden om, hvordan man bedst bruger rabatkuponer. Databanker om bl.a. forbrugeradfærd kan fortælle, om et køb på 50, 75 eller 100 kr. skal udløse samlemærker, og om der skal 15, 20 eller 25 mærker til at udløse en gave. Erfaringerne viser, at bonussen skal virke opnåelig, og ikke ligge for langt ude i fremtiden. Familiens lørdagsindkøb igennem en måned skal kunne udløse den lovede Bodum-kande,” siger David Frølich.
Han peger på ICA i Norge og Statoil i Sverige, der har kørt kampagner med samlemærker, hvor forbrugerne eksempelvis har kunnet indløse krystalglas i en afgrænset periode.
“Kampagner med samlekort kan vare 4, 6 eller 8 uger. Det presser ikke forbrugerens tålmodighed, og det giver udbyderen et hurtigt overblik budgetmæssigt. Og modellerne fra udlandet har hævet omsætning med 5-8 pct. i kampagneperioderne. Samlemærkerne vil ændre markedet, men vi mangler en firstmover – en supermarkedkæde eller et benzinselskab,” advokerer David Frølich.
