Musik er ikke noder, men paragraffer, når det gælder medieproduktioner.
Bureauer og produktionsselskaber har mildt sagt ikke vanskeligt ved at finde musik til deres produktioner – og ofte bliver den tilbudt gratis. Men det er lidt for sød musik i rettighedshavernes ører, for juraen skal naturligvis tages i ed, og det glipper fra tid til anden.
”Mange kreative virksomheder er bekymrede over den danske ophavsret, som bliver håndhævet af KODA og branchevirksomheder, der arbejder med ophavsret og musik til medieproduktioner. Ikke alle virksomheder er klar over, at ansvaret hviler hos dem selv, og det udgør ikke bare et stort problem for dem der bruger musikken i medieproduktioner, men også for dem, der giver den væk gratis,” siger Claus Kaiser Evald Andersen, der er adm. direktør og partner i Apollo Music.
Han peger på, at YouTube fornylig tog fat på problemet – set fra deres side – da de lancerede muligheden for en mere effektiv søgning på ophavsretsbeskyttet musik sidste år, og KODA er gået i offensiven over for Spotify og de virksomheder, der benytter streamingtjenesten i et kommercielt øjemed.
”Jeg har haft diskussioner med musikudbydere omkring deres forretningsmetoder, og det lader til at være en tendens at tilbyde gratis musik i et forsøg på at komme ind på markedet. Tendensen afføder så en tvivl hos produktionsbureauerne om hvilken musik, der frit kan benyttes,” siger Claus Kaiser Evald Andersen.
Apollo Music har på den baggrund samlet en fem-punkts liste over typiske fejl og faldgruber – se nederst i artiklen – og Claus Kaiser Evald Andersen tilføjer:
”Bureauerne kan med fordel kontakte KODA eller en anden virksomhed, der arbejder med produktionsmusik til daglig – og så gælder det naturligvis musik som med alt andet: Sørg altid for at læse kontrakten ordentligt igennem, inden du træffer en beslutning.”
Typiske fejl og faldgruber
- Husk pladeselskabet. Der bliver sædvanligvis betalt til NCB, Gramex, Koda eller andre lignende repræsentanter, men pladeselskabet bliver sommetider glemt – og dermed ofte også selve indspilningen. Og de er beskyttet af separate rettigheder. Det samme gælder de udøvende kunstnere.
- Det er dit ansvar. Softwaresystemer sikrer, at alt er online. Det er lettere end nogensinde, men på sin vis lige så svært som altid: Rettighederne bliver ofte stadig glemt, for mange regner med, at branchevirksomhederne sørger for, at alt er på det tørre. Det er ens egen opgave som afsender at sikre sig, at den offentlige fremførsel – altså broadcast – ikke er til at skyde igennem rent juridisk.
- Kend geografi og kanaler. Mangel på detaljeret beskrivelse af valg af regioner og medier kan være en selvgravet fælde.. Som produktionsansvarlig skal man have styr på, hvor produktionen bliver vist – altså hvorhenne og i hvilket medie. Det er en vigtig detalje, da branchevirksomhederne i retrospekt kan påpege, at musikken aldrig er blevet clearet til det pågældende medie eller den udvalgte region. Disse definitioner skal være så konkrete som muligt.
- Tid kan hurtigt blive penge. Musikken kan sædvanligvis kun cleares for et år ad gangen, når der er tale om tv- og radioreklamer, og når året er gået, skal nummeret cleares igen. Musik til webfilm er dog clearet til uendelig tid.
- Ny version, ny situation. Hvis der sker ændringer i filmen eller reklamen, så skal musikken cleares på ny. Det gælder især for reklamer. For nej: Der er ikke nødvendigvis carte blanche til at benytte musikken til hvad som helst, når nummeret først er blevet clearet.
