Ikke alle reklamefolk var lige negative over for indførelsen af en afgift på tilbudsaviser ud fra opfattelsen, at det ikke gjorde noget, hvis man får begrænset denne mediegruppe.
Men hvis nogen tror, at reklameafgiften alene handler om, at tilbudsaviser bliver dyrere at anvende, så har de gjort regning uden vært. Reklameafgiften kan få indflydelse bredt i både bureaubranchen og medieverdenen.
Den vurdering kommer fra to bureaudirektører.
DRRBs formand, Envision-direktør Mona Juul, har været en arg modstander af afgiften, og hun har på ingen måde opgivet at få den bremset.
“Kampen mod den vil blive ført til ende, og jeg mener, vi har mange gode muligheder. Men jeg må konstatere, at man ude i virksomhederne er begyndt at forberede sig på det værste,” siger Mona Juul og fortsætter:
“Problemet er, at afgiften ikke bliver bygget ind i marketingbudgetterne, så marketingafdelingerne skal finde pengene et eller andet sted. Vi risikerer endda, at tendensen for næste år går mod lavere budgetter. Men man skal ikke regne med, at de besparelser, der skal foretages, kun bliver inden for tilbudsaviserne. De kan ramme bredt alt afhængig af prioriteringerne hos den enkelte annoncør.”
Mona Juul peger endvidere på, at den situation heller ikke efterlader mange penge til at investere i alternativer til tilbudsaviser.
IUMs adm. dir. Michael Thim ser udviklingen af alternativer som en langsigtet proces.
“Ingen har endnu fundet en model, hvor man på samme måde kan pushe et bredt sortiment til mange mennesker på samme tid. Det er et område, der er knyttet mange vaner til, så det vil tage noget tid – men selvfølgelig vil der efterhånden udvikle sig effektive alternativer,” siger Michael Thim.
Han deler Mona Juuls vurdering af, at afgiften vil få konsekvenser bredt.
“Alt hvad jeg hører er, at afgiften ikke er bygget ind i marketingbudgetterne, og derfor skal pengene findes et eller andet sted. Her har jeg oplevet primært tre forskellige modeller,” siger Michael Thim og fortsætter:
“Den ene handler om optimere aviserne gennem f.eks. færre sider, andre formater el. lign. Den anden handler om distribution og oplag, hvor man kan skære ned. Og endelig er der modellen, hvor man finder pengene andre steder – som f.eks. tv-indrykning. Jeg har hørt alle tre modeller, og slutfacit er, at konsekvenserne af afgiften kan ramme bredt.”
Inden for dagligvarer kan der dog være en fjerde model – nemlig at afgiften væltes over på leverandørerne via markedsføringstilskuddene. Det vil så gå ud over marketingbudgetterne her – og dermed måske ramme de bureauer, der har dagligvareleverandører på kundelisten.
Mens reklameafgiften fortsat er til diskussion, så kan Mona Juul glæde sig over, at den ‘Ja-tak’ ordning som også stod i regeringsgrundlaget, ikke bliver til noget.
“I stedet er Nej-tak ordningen forbedret og blevet markedsført – og det har virket. Det viser, at har man miljømæssige og forbrugerpolitiske interesser, så er der en vej uden afgifter og rigide regler,” siger Mona Juul.
