Reklameboss er den højest lønnede blandt topchefer

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

I hvert fald i Storbritannien. Her får WPP’s øverste chef tre gange så meget som nr. 2. på listen. En dansker er nr. 5 på listen.

Det globale topmøde for samfundets spidser i Davos i Schweiz er i gang, og dækkes grundigt i mange medier.

Jyllands-Posten tager i dag fat i den igangværende diskussion om den frustrerede middelklasse, som tilskrives både Trumps valgsejr og Brexit. Det handler bl.a. om den engelske professor, Guy Standing, der allerede i 2011 skrev om “Prekæriatet – Den farlige klasse”.

Guy Standing fremhæver, at indkomst-distributions-systemet fra det 20. århundrede er definitivt brudt sammen. Det er helt afgørende, at man finder en ny model, der giver prekæriatet økonomisk sikkerhed.

8.800 kr. i timen

Avisen fortæller, at hans synspunkt understøttes af den uafhængige tænketank, The High Pay Centre, der har beregnet den gennemsnitlige timeløn for en koncernchef i et af de 100 selskaber i det britiske aktieindeks, FTSE 100.

En sådan topchef tjener 8.800 kr. i timen baseret på, at han arbejder 12 timer i døgnet, 3 ud af 4 weekender og kun holder to ugers ferie om året.

Det betyder, at topchefen d. 4. januar ved middagstid havde tjent det samme som en gennemsnits lønmodtager i England tjener på et helt år.

Jyllands-Posten bringer listen over de 10 højest lønnede topchefer i Storbritannien, og her kommer en reklameboss ind på en meget suveræn førsteplads.

WPPs topchef, Sir Martin Sorrell, har fra tid til anden skabt debat blandt selskabets aktionærer med hans lønpakker, og noget tyder på, at det ikke har været uberettiget. Sir Martin Sorrells årsløn angives til lidt over 600 mio. kr., hvilket er det tredobbelte af nr. 2 på listen, der er Tony Pidgeley fra entreprenørselskabet Berkeley Group.

Dansker er nr. 5

Der er iøvrigt også blevet plads til en dansker på listen. Flemming Ørnskov er chef for medicinalselskabet Shire, og han er med en årsløn på 125 mio. kr. nr. 5 på listen.

Guy Standing mener, at man er nødt til at finde en ny model, der adresserer den store forskel i økonomisk udvikling.

“De senere års udvikling har vist, at ejere af aktiver såsom aktier, obligationer og patenter har oplevet store gevinster. I takt med at den fjerde industrielle revolution udspiller sig, må vi også gå ud fra, at ejerne af robotter vil komme til at tjene penge på lønmodtagernes bekostning, hvilket vil skabe den perfekte storm af økonomisk usikkerhed,” siger Guy Standing til Jyllands-Posten