Til trods for, at rådighedsbeløbet i en gennemsnitlig husstand er steget med 12 procent siden kriseåret 2008, er privatforbruget ifølge Danske Bank næsten lige så lavt som det var i kriseåret.
Og Rasmus Gudum-Sessingø fra Handelsbanken forudser indtil videre et fald i privatforbruget på 0,5 procent for hele 2011 i forhold til 2010, men vil ikke afvise, at det kan blive større.
Stiig Helgens Binggeli, direktør i Brandhouse forsøger at forklare, hvad der sker oppe i forbrugernes hoveder:
“Vi kender alle nogen, som er blevet afskediget, som har tabt formuen på aktier eller som ikke har råd til at sidde i huset. Og for de fleste af os er den nuværende stagnation et faretegn, som resulterer i en opbremsning i forbruget. Det er ikke nødvendigvis rationelt og logisk ifølge gængse økonomiske modeller og de reelle formuer, men det er et faktum”.
Hos Kommunikationsbureauet København lyder de samme toner fra adm.dir. Sune Bang:
“Hvis vi skal skabe en holdbar vækst i forbruget, tror jeg, at der skal ske to samfundsmæssige forandringer, og den ene skal komme fra politikerne, som p.t. ikke handler efter, hvad de selv prædiker. De siger, at vi skal huske at forbruge, men de bruger reelt selv meget lidt krudt på nogle tiltag, der driver forbruget opad. I stedet dyrker de fuldstændig irrelevante signalpolitiske emner såsom grænsekontrol og bruger taletiden i medierne på personfnidder.”
Og han fortsætter:
“Den anden ændring skal komme fra pressen, hvor der er et konstant fokus på problemer fremfor muligheder. Bare kig på forsiden af alle erhvervsmedier, som bringer den ene dystre forudsigelse efter den anden. Hvis jeg bliver ved med at skulle læse om, at afdragsfrie lån er et kæmpe problem og at boligmarkedet falder, så får jeg aldrig pengene op af lommerne”
Spørgsmålet er så, hvad der skal til for at forbrugerne får pengene op af lommerne. Det giver både Stiig Helgens Binggeli og Sune Bang et bud på:
Stiig Helgens Binggeli, Brandhouse:
“Hvis kunderne ikke vil bruge nogen penge, så får man ikke særlig meget ud af at dumpe priserne. For det første tjener man ikke flere penge på bundlinjen, og for det andet risikerer man at skade sit mærke. Jeg mener, at mange virksomheder med fordel kan bruge den her træde-vande-periode på i stedet at opbygge en tættere relation til de kunder, de har og derigennem opbygge en højere grad af loyalitet”.
Sune Bang, Kommunikationsbureauet København:
“Lige nu og her er der ikke andet at gøre end at fokusere mest på den taktiske kommunikation, det vil sige tilbud og budskaber. Forbrugerne har pengene, men de vil have mere for dem, så man skal få dem til at føle, at de gør en rigtig god handel hos lige præcis dig”.
Også Ole Dissing, adm.dir. hos RetailPeople giver et bud på, hvordan man får forbrugerne til at bruge flere penge:
“Der skal bare bedre varer, bedre tilbud og bedre kommunikation, end før forbrugskrisen satte ind. De virksomheder, der får vækst, er dem, der skruer op for markedsføringen. Når omsætningen falder, er det eneste, virksomhederne ikke skal gøre at sænke markedsføringsbudgettet” (Børsen, p. 40-41).
Forbudt photoshoppet reklame er lovlig i Danmark
Den smukke 43-årige skuespiller Julie Roberts og supermodellen Christy Turlington er i hver sin reklame for henholdsvis Lancômes foundation, Teint Miracle og Maybelline anti-ageing-foundation, blevet gjort endnu smukkere og fejlfri .
Det huer ikke Storbritanniens “forbrugerombudsmand” – Advertising Standards Autority – som efter en klage, har vurderet billederne til at være overdrevne og vildledende på grund af deres brug af retouchering og photoshop. Reklamerne er derfor blevet forbudt.
Forbrugerombudsmanden herhjemme har ikke umiddelbart tænkt sig at forbyde reklamerne. Jurist ved Forbrugerombudsmanden, Birgit Wested, siger således:
“Vi har aldrig fået henvendelser om netop det problem. Det skyldes formentlig, at forbrugerne godt er klar over, at der i reklamer for kosmetik og lignende er tale om en overdreven idealisering. Derfor er det ikke noget, vi umiddelbart har fokus på”.
Jurist ved Forbrugerrådet, Tina Dhanda, mener dog, at reklamerne bør forbydes:
“En reklame skal være retvisende. Det er en markedsføring af et produkt og som modtager af det reklamebudskab skal man kunne sætte sin lid til, at den er sandfærdig. Ellers er det en vildledning af forbrugerne og det er ulovligt. Det er i strid med markedsføringsloven”, siger hun til DR Kultur.
L’Oréal som står bag både Lancôme og Maybelline starter kampagnen i Danmark for Teint Micracle med Julia Roberts til efteråret (dr.dk, 9. august).
