“Lige nu er journalistik det største problem i det danske demokrati”
Citat: Sune Bang, adm. dir. Kommunikationsbureauet København.
Medie: Journalisten – medlemsblad for Dansk Journalistforbund.
Placering: Forsiden.
Det kan lyde som en næsten kemikaze-agtig aktion, som Sune Bang har kastet sig ud i. At skose den danske journaliststand i deres eget fagblad. Og der er mere af samme skuffe.
“Jeg mener det sgu. I laver bekræftende journalistik i stedet for undersøgende. I skal bare have bekræftet en vinkel. Og det største I kan opnå, er, at vælte en minister – whatever it takes! Fair nok, men det værste er, at I render rundt med sådan en hellighat og mener, at I arbejder for et højere formål.”
Anledningen til angrebet er, at Kommunikationsbureauet København har haft en fra Journalistens redaktion i praktik i tre dage. Den pågældende fik mulighed for at følge tilrettelæggelsen af en kampagne, som under temaet spredbudskabet.dk skulle sprede positive holdninger.
Bureauet var blevet kontaktet af “en millionær”, som det formuleres, der ønskede af egen lomme at bruge penge på at få udviklet kampagnen.
Reelt drejer det sig om et par unge mennesker, som for et par år siden tjente en formue på at sælge deres it-virksomhed til Cisco.
De to er Anders Hansen og Toni Marquard, der havde virksomheden DiviTech. De tjente omkring 17 mio. kr. på salget, og det senest tilgængelige regnskab for 2009 for det overordnede selskab viser en egenkapital på ca. 25 mio. kr.
Nu havde de besluttet sig for at bruge nogle af pengene på at forsøge at gøre danskerne mere positive. Til formålet er etableret Fonden Spredbudskabet, og opgaven at få historien ud blev lagt i hænderne på Kommunikationsbureauet København – og altså med en praktikant fra Journalisten med på sidelinjen (på http://www.spredbudskabet.dk kan man se kampagnen – både film og outdoor).
Men tilbage til reportagen, hvor Sune Bang skyder med skarpt.
Ud over ovenstående er han også citeret for at sige, at “journalister og vi kommunikatører laver meget af det samme håndværk. Vi er bare castet som bad guys, mens I er castet som good guys”. Og i artiklen “fnyser” han dette udsagn.
Denne sidste detalje kan så passende lægge op til, hvordan han selv oplever artiklen.
Han vil på ingen måde løbe fra sine holdninger.
“Men når artiklen udkommer, så sker der det, som ofte sker. Det hele kommer til at stå mere skarpt og generaliserende, end vi mener det, og der bliver også lagt mere fokus på nogle detaljer, som gør, at vi synes, det bliver et lidt fortegnet billede af os. F.eks. går hun meget op i anvendelsen af nogle engelske ord og vores adfærd i stedet for at skildre de mange kommunikationsfaglige diskussioner, som de tre dage jo har budt på,” siger Sune Bang og fortsætter:
“Der skal dog ikke herske tvivl om, at jeg mener, der er et generelt problem i forhold til journalistikken. Den hastighed, som de fleste medier efterhånden skal arbejde med, og behovet for at “sælge” seere, læsere, lyttere og kliks går ud over den objektivitet, som pressen egentlig burde stå for.
I mange tilfælde kommer det til at ligne en offentlig rettergang – men uden det system med anklager, forsvarer og dommer, som i en almindelig retssag sikrer at alle får en fair behandling. Så er det, virksomheder får brug for sådan nogen som os til at hjælpe sig med at nuancere holdningen.
Det er derfor, jeg mener, at journalister og kommunikationsfolk som os er meget tættere på hinanden end de fleste journalister egentlig vil være ved. Journalister påberåber sig objektivitet som en væsentlig forskel, men jeg mener ikke argumentet holder. Der mangler en selverkendelse hos journalisterne.”
