Reklamer sælger ikke længere drømme

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Filosof og antropolog anmelder en reklameaften på TV 2. Der er ikke længere et misforhold mellem retoucherede reklamer og danskerne, konstaterer de.

Berlingske har taget temperaturen på en tilfældig reklameblok på TV2 og fået to eksperter til at bedømme reklamerne.

Professor i filosofi Ole Thyssen mener, at der tidligere har været et misforhold mellem den normale hverdagsdansker og de retoucherede modeller som optrådte i reklamerne. Sådan er det ikke længere.

Det bedømmer han ud fra at have set en reklameblok på TV2 en mandag aften, der bestod af reklamer fra Slankedoktor.dk, Spar, Nybolig, Onfone, Elgiganten, Apotekerne og Europæiske Rejseforsikring:

”Her er vi i øjenhøjde med de buttede danskere. Det er folk, som vi ikke bliver skræmte over og som ikke er uopnåelige fra en anden verden. Den forskel mellem himmel og hverdag, som mange reklamer normalt bygger på, er væk her. Der bliver talt direkte til os og ikke på en forvrængende, ironiserende måde. I slankereklamen møder vi en kvinde, der har sine egne rødder, men som samtidig er parat til at lære noget nyt. Hos Spar møder vi også en almindelig, buttet mand, mens snegle-figurerne hos Nybolig taler jovialt med hverdagsstemmer rundet af en udkantsdialekt”.

Ole Thyssen er samtidig overrasket over, hvor meget prisen betyder i reklamerne:

”Det gennemsyrer jo også vores politik. Politikere taler nærmest ikke om andet end penge og omfordeling. Vi er en befolkning, der har skrottet de store visioner både politisk og økonomisk. Det handler om at få tingene til at løbe rundt og sætte tæring efter næring. Reklamerne viser os som et sindigt, jævnt folk med en kræmmersjæl. Det er borgere, som ikke skal engagere sig for meget i noget og som først og fremmest tænker på pengene. I de her reklamer virker det som om, at prisen er det eneste, der kan få os til at reagere. Det er appellen til den indre småborger”.

Ifølge antropolog Dennis Nørmark, der arbejder med kulturforståelse hos Living Institute, mangler reklamerne en fælles fortælling:

”I dag er der ikke en catch-frase, som vi alle går rundt og siger på baggrund af en reklame. Den nationale fortælling er rykket et andet sted hen. Reklamerne definerer os ikke på samme måde, som de gjorde i 90’erne. Der er reklamer over det hele i dag. De er ikke længere et samlingspunkt. I dag er det støj. Jeg er fra en generation, som stadig kan huske dengang, der ikke var reklamer. Og hvor eksotisk det var, da de kom. Vi sad jo og så dem bare for deres egen skyld”.

Han tilføjer, at reklamerne viser, at Danmark ikke er et ekstravagant land og at reklamerne afspejler en del af vores nationalkarakter (Berlingske Søndag, Magasin, p. 10).