SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) har til hensigt at gøre det mere enkelt for offentlige virksomheder at vælge bureau under EUs udbudsregler. Og set fra bureauside også gerne medvirke til at undgå problemerne med alt for store konkurrencer til for små budgetter.
Men der har været mange problemer i forbindelse med SKIs bureaugrupper, og set udefra skaber en case fra Fødevarestyrelsen tvivl om, hvilke fordele der reelt er ved SKI-ordningen i relation til valg af bureau.
Ernæringsmærket Nøglehullet blev lanceret for et år siden, og netop nu skal en kampagne øge danskernes viden om mærket – fra kendskab til kundskab.
Fødevarestyrelsen gik til SKI med kampagnebudgettet, der var på knap to mio. kr., og her kom det i et såkaldt miniudbud.
Ikke at der var meget mini over det potentielle deltagerantal, for alle SKIs 25 bureauer på aftalen for reklamebureauydelser blev inviteret til at komme med et oplæg på kampagnen.
“Det er sådan, det skulle gøres – med mindre man vælger ét bureau i en direkte tildeling, men så skulle man vælge det ud fra præcis de kriterier, rammeaftalen blev indgået på. Hvis man ønsker mere end ét bud på opgaven, så skal samtlige bureauer på aftalen inviteres. Hvis man kun inviterede nogle, så ville der være tale om forskelsbehandling,” siger Morten Andersen, jurist i Fødevarestyrelsen.
Et bureau henvendte sig til styrelsen og sagde, at man gerne ville byde ind, men at man var usikker på, om de ressourcer, man lagde i oplægget, var indsatsen værd, når der var så mange om buddet.
“Hvis der var frit valg, så ville vi have foretrukket at invitere 4-5 bureauer til at komme med deres bud. Min erfaring er, at jo mere man indsnævrer feltet, desto flere ressourcer lægger bureauet i deres besvarelse,” siger Morten Andersen.
Budgettet for Nøglehuls-kampagnen var måske ikke imponerende stort, men stort nok til, at det skulle i EU-udbud – eller køres via SKI.
Morten Andersen har kørt EU-udbud tidligere, mens det var første gang, at han stiftede bekendtskab med SKI – uden at forskellen nødvendigvis var stor.
“SKI blev valgt i forventningen om, at der var færre formalia. Men med SKI er der også en udbudsproces, man skal igennem. I den relativt lange proces fik vi god hjælp fra SKI igennem alle faserne,” siger Morten Andersen.
Hvis der skal køres et miniudbud via SKI en anden gang, så ville det ske mere effektivt, vurderer han – men tilgangen med at invitere alle på listen, vil være den samme.
Og selv om SKI-udbuddet ikke nødvendigvis er, hvad Fødevarestyrelsen ville foretrække, hvis der var frit valg, så klager Morten Andersen ikke over resultatet:
“Vi ville have plukket 4-5 bureauer, baseret på vores erfaringer med bureauer og på bureauernes indsigt i vores problemstillinger. Det havde givetvis været nogle kendte bureauer. I miniudbuddet med SKI endte vi med at få oplæg fra seks bureauer, og vi valgte et bureau fra Frederiksberg; Wagawaga. Vi kendte ikke bureauet på forhånd og ville derfor ikke have taget det med, hvis vi selv skulle vælge, men vi fik en god, skæv vinkel på opgaven og et godt koncept, så vi er tilfredse,” siger Morten Andersen.
