Af Peter Engholm 25@mail.dk

The DNA Journey fra Momondo har fået massiv opmærksomhed – og efterfølgende granskning. Nu har castingen fået kritik – bl.a. går en af de medvirkende ifølge Jyllands-Posten igen fra en anden Momondo-reklame.

I efteråret 2013 fortalte rejsesøgemaskinen Momondo, at man havde valgt DDB som sit bureau. 2 år senere skiftede Momondo bureau på ny – uden at gøre væsentligt væsen ud af dét.

Men det har samarbejdet med &Co så på det seneste gjort: På under en uge har filmen The DNA Journey fået 26 mio. visninger på Facebook, blevet delt over 30.000 gange og fået godt 1100 kommentarer med på vejen. På YouTube er filmen blevet vist over 3,7 mio. gange.

Når så mange ser en film, er der også nogle, der ser den med en lup. Ikke mindst når det temaet nærmer sig tidens store konflikt omkring flygtninge og migranter. Det kan tages som udtryk for, at filmen ikke bare bliver set af mange – den stikker også dybere.

Spørgsmålet er så, hvad der kommer frem, når luppen bliver sat på.

Det har Ekstra Bladet gjort og fundet frem til, at mindst 3 af i alt ca. 70 medvirkende i filmen, hvor personer fra alverdens lande får deres herkomst dokumenteret via en DNA-test, er skuespillere.

Momondos presseansvarlige, Lasse Skole Hansen, svarer udførligt på Ekstra Bladets spørgsmål: Et castingbureau har bistået i processen, hvad der er almindelig praksis i forbindelse med en reklamefilm. Og deltagerne var ikke castet som skuespillere – at nogle var det, var tilfældigt – og filmen er ikke scriptet.

Og de stærke følelser hos de medvirkende skyldes ikke deres profession, men det menneskeligt nærgående og dybt personlige:

“De er hyret som eksponenter for vores ide, som er, at vi har mere til fælles med mennesker, end vi går og tror. DNA kan være et kraftfuldt værktøj til at vise det fællesskab,” siger Lasse Skole Hansen.

Han understreger Momondos pointe med filmen:

“Det er rigtige mennesker, som har testet deres egen DNA, og får svar på deres egen DNA-test for første gang nogensinde, og det har vi filmet på kamera. Så man kan sige, at idet, du starter kameraet og sætter folk foran, så har du allerede en mere anspændt situation og en vis grad af iscenesættelse, og det er jo et grundvilkår, når man optager ting. Det gælder selvfølgelig også her, men filmen er fuldstændig uden replikker eller noget – det er folks egne spontane ideer og reaktioner, vi filmer.”

Momondos redegørelse fjernede imidlertid ikke fokus på castingen. For sidst på eftermiddagen, onsdag, trak Jyllands-Posten en artikel, fra Ritzau Fokus, tilbage.

”… nu har det vist sig, at flere af testpersonerne er skuespillere, som er instrueret til at virke overvældede over deres rødder. Dermed er der tale om et reklamestunt, som ikke skulle være blevet til en journalistisk artikel, meddeler Ritzau Fokus.”

Og en af de medvirkende, Carlos Olis DoCarlo, har medvirket i en anden af Momondos reklamefilm, hedder det i Jyllands-Posten.

Diskussionen fandt ikke kun sted blandt Ekstra Bladets læsere og i JP’s redaktion. Også bureaubranchen har fundet filmen og castingen debat-egnet. Blandt andet på Silas Gøttlers åbne Facebook-side, hvor hans afsæt var, at en god historie og en værdig og vigtig pointe får en bismag, når det ægte ikke er ægte ægte.

Et halvt hundrede meningsudvekslinger mellem ca. 30 bureaufolk understregede både konceptets styrke og fraværet af enighed – jo, det er tydeligt castet, men hvorvidt det reelt betyder noget, blev alene i denne tråd diskuteret over syv timer.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Kom på forkant med vigtig viden om bureau- og marketingbranchen. 

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Regnskabsrapporten og/eller Konkurrenceanalysen digitalt 
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • BureauNyt
  • PersonNyt
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
Køb nu

Kommentarer

  1. Non-story….
    Hvilken viral film bruger ikke castede medvirkende? Like-a-girl, Pandora/mothers day, Anthon Berg etc….
    Stop nu jer selv…. Filmene er lavet til at ramme den bredde målgruppe i hjertet og skabe følelser og debat…og måske rykke ved vores opfattelse af os selv og af hinanden.
    At en lille indspist skare af selvudnævnte elitære reklamefolk ikke forstår den præmis er bare sørgeligt.

  2. Det er ufatteligt, at vi i branchenyheder skal læse sådan en omgang her. Ved folk hos bureaubiz intet om vores branche? Hvis svaret er jo, så stop med at være lige så blanke som eb.dk.

    Derud over er det pinligt at se, at vi er så uvante med ambitiøse løsninger på internationalt niveau herhjemme, at vi straks skal til at lede efter noget vi kan pille ned, så snart der er løsninger, der viser at de kan noget andre steder end den lokale andedam.

    News flash, der findes ikke en eneste reklamefilm eller reklame-case, der ikke er castet og tilrettelagt. Der er heller ingen annoncør, der vil betale for vores arbejde, hvis det modsatte var tilfældet. Kan vi ikke snart finde fælles fodslag i at gå efter guldet, det ville sku nok gavne os alle samt de løsninger der kommer ud.

  3. Hvis jeg skal undres, så er det over disse to kommentarer. eb.dk og JP er brede medier, så når de stiller spørgsmål ved ægtheden i filmen, så ryger det også ud til den brede målgruppe – og så er det selvfølgelig en del af historien om casen. Og så er det selvfølgelig lige så naturligt at fortælle om, som at fortælle om casen.

    Hvis noget skal fremstå som ægte, så kan det umuligt være en irrelevant debat, om det virkelig er ægte.

    Om det så er et problem – det kan man have forskellige holdninger til. Som det også fremgår af artiklen.

  4. Det ville være ærgerligt at et så fint arbejde som Momondo filmen skulle lide skibsbrud, på grund af at reklamefolk har prioriteret Production Value over autencitet. Men selv hvis dette er tilfældet så fratager det jo ikke filmen et fint og indsigtsfuldt indhold.
    Desværre er det ikke branchens egne der skal gøre sig til dommere over hvad der er det rigtige i denne sag. Det er forbrugerne. Det er dem der skal føle sympati overfor Momondo og det er dem der skal vælge at benytte sig af netop denne software.
    Og her er en menneskelig indsigt som vi i branchen kommer til at forholde os til de nærmeste år:
    ‘Folk hader at blive taget ved næsen’, særligt når det handler om følelser.
    Se hvad VW sagen førte til. Danske Bank. Nordea….
    Hvis man beder om forbrugernes tillid så skal man være satans forsigtig med ikke at leve op til den. Ellers må man hellere vælge en anden eksekveringsform.

  5. Jamen det er jo ægte og autentisk. Det fremgår jo af både svar fra de implicerede og fra Momondo.

    @Mikkelsen: VW slog rekord sidste år… Og banksektoren er vist i sin egen kategori

  6. Nå, så har man prøvet det med; at blive citeret i Bizzen på baggrund af et Facebook post. Stor ståhej.

    Kære anonyme Jens Vejmand og List, jeg forstår så udmærket præmissen og jeg elsker ambitiøse ideer – uanset hvilket bureau de måtte komme fra. Men jeg hæfter mig blot ved den mislyd som eb.dk faldt over og som andre (læs kommentarspor på YouTube) også har bemærket.

    Poul skriver det rigtige: Folk hader at blive taget ved næsen. Og hvis du som filmen gør påstår at være ægte, så må du forvente at nogen giver sig til at granske din ægthed.

    That’s life – ikke kun i reklamebranchen!

    Men det rykker ikke ved, at filmens idé er god (næsten genial) og budskabet prisværdigt og forbilledligt.

    Og en sidste lille bemærkning fra mig til I to anonyme debattører, hvis I kendte mig sådan mano-a-mano, så ville I vide, at elitær reklamemand er nok omtrent det sidste jeg er.

    Ha’ fortsat en god dag og en saglig debat.

    Over and out

    Silas Gøttler

  7. Finn. eb.dk er et bredt medie ja. Lige nu skriver de bl.a. også om en kvinde med fuldskæg, der vælger at lade skægget stå. At Brian Laudrup skal flytte. At Jim Lyngvild føler sig misforstået. Og at L.O.C. ikke tjener lige så mange penge, som han har gjort. Men når vi som branche har et branche site, forventer jeg indsigt og branche vinkel – ikke bras uden indsigt der blot informerer på linje med eb. Det håber jeg du forstår.

    Silas. Spørgsmålet om ægtheden er blevet fremsat, det er blevet svaret, det er blevet uddybet og vi professionelle ved udemærket at det kræver casting at lave en film. Uanset om man sender nyhedsmails til kunder, hvor man prøver at etablere en form for relation, der kan konverteres til mersalg, eller om man får et socialt eksperiment på benene ved hjælp af casting og nogle få rammer, så er den eneste ægthed bag at vi forsøger at skabe sympati for et brand eller produkt i håb om flere kunder.

  8. List. Er du fra bureauet bag filmen? For du optræder en smule pigefornærmet over at nogen vover at give kritik af arbejdet. Jeg synes, at jeg nu flere gange har fastslået, at jeg synes ideen (som idé) holder. Jeg har også fastslået, at jeg finder budskabet relevant og “sagen” værdig. Men – og det bliver en gentagelse, for du prøver jo at belære mig om hvad reklame går ud på som om det var issuet i debatten – jeg forbeholder mig retten til at stille spørgsmålstegn ved om det var nødvendigt at spille så tykt på “ægtheden”.

    God vind

  9. Silas. Jeg arbejder ikke på det bureau og jeg kender heller ikke dig mano a mano. Men hvis det virker som om jeg belærer dig om hvad reklame går ud på, er det kun udfra dit eget indlæg i debatten, hvor det angiveligt kommer bag på dig at der har været en guideline med i spillet. Er casen i visse øjeblikke lidt overspillet, ja, det kan enhver se. Det er en reklame film ikke en statslig disputas. Bør det hive overskrifter fra andre professionelle? Det syntes jeg virker ganske tåbeligt. Min harme går lige så meget til bizzen her for at bringe det op på et niveau det ikke hører hjemme. Inkl. at referere din facebook update. God weekend når du kommer dertil, jeg selv smutter nu.

  10. Tak for hintet om at læse kommentarerne til filmen på YouTube. Forbrugerne føler tydeligvis de er blevet taget ved næsen af en film, der postulerer at være autentisk, men viser sig ikke at være det. Stemningen vender. Shitstorm incoming!

    (Det er iøvrigt i den grad en relevant historie for Bureaubiz, hvis vi skal være lidt meta her. Learning: Prøv ikke at narre forbrugerne, det kan give voldsomt bagslag.)

  11. list: Jeg bryder mig meget lidt om eb.dk og bruger aldrig selv mediet. Men når en film, der har en bred målgruppe, bliver kritiseret på et bredt medie, så er det i min optik ret ligegyldigt, hvad jeg mener om mediet.

    Det er en del af historien om casen, og jeg utroligt svært ved at se, at det er irrelevant for os at beskæftige os med den.

  12. Jeg sagde intet om irrelevant at beskæftige sig med casen. Jeg forstår bare ikke at bureaubiz vælger at bringe en artikel, der tilbyder intet andet end hvad jeg kan læse på eb.dk. Hvor er indsigten fra branchen, hvor er værdien, hvor er vinklen, hvor er researchen…. en facebook update og eb.dk? Come on, tag den et skridt videre, hvis I mener der er noget at skrive om. Og mht youtube kommentar, så bliver de brugt som eb’s Nationen bliver brugt, man siger for det meste noget, hvis man troller, hater eller bare keder sig. Knap så meget værdi der.

  13. For et par uger siden fik Superbrugsen spalteplads, fordi de havde lavet en film, hvor gravide får scannet maven nede i butikken. Fed lille film, der giver goodfeeling og lidt underholdning med et logo for enden. Den film gik ikke på samme måde ud over landets grænser med det samme, så den fik ikke samme opmærksomhed. Men de gravide der er med, er også blevet castet og fået en briefing på, hvad det går ud på og hvad man ønsker med filmen. Ellers tror jeg ikke, at Superbrugsen var villige til at betale for noget, der ikke var styr på. Der er intet nyt under solen her. Alle ved det. Også forbrugerne. Folk ved godt at det er et forsøg på at underholde for at skabe sympati. Der kommer et logo til sidst. Sådan er det også med Momondo filmen. Så kan vi godt tale om, hvorvidt det er godt lavet, godt produceret, godt eksekveret eller om der med fordel kunne have været skruet lidt op her og lidt ned der. Men jeg er for så vidt enig i, at det virker malplaceret, hvis man som erfarne branchefolk eller branchemedie pludselig peger fingre for den præmis, at et stykke reklamefilm har været opstillet. Personligt synes jeg englænderen i filmen virker meget utroværdig og gav mig med det samme en tanke på castingen, at det kunne være castet bedre, men jeg står stadig og klapper i hænderne over filmen. Både fordi jeg synes det er godt arbejde og fordi at nogen tør tage disse skridt, hvor de færreste af os i hverdagen tager vores løsninger hen.

  14. Mest begavede kommentar kommer fra Finn Graversen – og den kan så passende suppleres med forbrugernes kommentarer om at de føler sig snydt … Den opfattede virkelig er vel virkeligheden, hvis man lever af kommunikation?

  15. @Kim P I SuperBrugsens film viste de ikke, hvad der ville foregå. Vi inviterede nogle gravide, så vi var sikker på at der kom nogle forbi, men de viste ikke, hvad der skulle foregå. Tilgengæld havde vi en jordmoder til stede, hvis noget skulle gå galt.

  16. Thomas, men de vidste vel at de medvirkede i en reklamefilm for Superbrugsen? Var det 100% skjult kamera, eller blev nogle af de gravide vist hen imod scanneren? Jeg synes jeres preggo film er skide god. Det samme synes jeg om Momondo filmen. Men lad os ikke i 2016 blive overraskede over, at reklamefilm ikke er rene tilfældigheder. Sådan har vi det jo heller ikke, når vi sammensætter cases til indsendelser.

  17. Jeg tror ikke et øjeblik på at der ikke er castet og instrueret i Momondos film. Ligesom der også er det i mange af de andre vi også elsker for deres autencitet og budskab:
    Fra Doves Real Beauty “sketches” til Always “Like a Gir”l og den smukke “This Girl can”. Og jeg tror også at publikum godt ved, at det “bare er reklame” og dermed accepterer visse bøjninger af sandheden. Især hvis de bliver ramt. Og er det ikke det, det hele drejer sig om?

  18. Søren Parup, helt enig. Også det jeg ville frem til, omend det tog mig længere tid end dig 🙂

  19. Dette er vel ikke en diskussion for eller imod casting. For selvom man søger “almindelige” mennesker vil man selvfølgelig søge nogen typer, der kan fungere på en skærm.

    Spørgsmålet er, om man i castingen burde have sorteret skuespillere fra, når man vil opnå en oplevelse af ægthed.

    Det kan godt være, at skuespillerne ikke spiller skuespil – men hvis deres tilstedeværelse kan skabe tvivl om ægtheden, fordi de jo i sagens natur er vant til at spille skuespil, så risikerer man at få et problem.

    Det er lige som med habilitet – man behøver ikke have gjort noget. Bare det at mistanken kan rejses er i mange tilfælde nok.

    Og hvis folk først bliver skeptiske, så risikerer man at de forkaster hele konceptet.

    Iøvrigt – Momondo vil have et purpose. Det kan man ikke reducere til reklame. For så bliver det ikke et purpose.

  20. Det er en fin idé og en fin film. Og ja, selvfølgelig må man lave nogle kunstgreb for at få det hele til at spille. Eneste problem er alt det tuderi, der så stinkende utroværdigt i den kontekst.

  21. Fed fed idé. Men til indvendingen om at “publikum accepterer visse bøjninger af sandheden hvis de føler sig ramt”, så kan det diskuteres:

    Kommentarer til videoen fra YT:

    “last time I saw something as fake as this, I kicked my girlfriend out”
    “I hate scripted shit like that with actors. I mean cmon.. The message is cool, but with the music and the fakeness it just destroys it”
    “Fake as Pamela Anderson’s tits.”
    “bad acting everywhere”

    And the list goes on and on. Så, altså…

  22. Kommentarsporet på diverse youtube videoer bærer præg af alt andet end seriøse og eftertænksomme betragtninger. Stort set altid, uanset indholdet.

    Jeg tror Søren Parup har fuldstændig ret i, at de forbrugere derude der har delt den, der har følt sig lidt ramt, der har fået et smil på, eller en tåre i øjenkrogen, de er tilbøjelige til at acceptere bøjninger af sandheden, for de har alligevel følt sig underholdt og set en værdi i filmen.

  23. Der er også tusindvis af mennesker der tror at Madonna synger live til koncerterne. Primært dem der føler sig ramt af hende og kan lide hende. Hun giver dem en oplevelse. Just saying. 🙂

  24. @Kim P
    Der er vist en forenkling. Der er altså masser af props, love og anerkendelse på YT. Også skrald, ganske vist. Men ikke desto mindre…

  25. @List – du har på fornemmeste vis igen og igen ikke læst og forstået hvad jeg har skrevet, og det er beklageligt. Men jeg gentager gerne: Jeg er ærgerlig over at man postulere at noget er ægte der ikke er ægte – et brand der vil gå troværdighedens vej må være troværdig selv i en reklamefilm.

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev