Klaus Riskær sidder bag lås og slå i Sønder Omme Statsfængsel i en celle på 5,8 kvadratmeter, men hverken ideer eller armbevægelser er lukket inde – og det kan man så hylde eller beklage efter behov. For at fyre op under julesalget af bogen “Ankomsten” indrykker han et radiospot, speaket over telefonen fra fængselscellen.
Spottet, der er 67 sek. langt, kan høres på Radio Nord i Nordsjælland.
PR-indsatsen bør i den forbindelse ikke undervurderes, for det havde næppe givet tilsvarende opmærksomhed – og autencitet – hvis Riskær havde brugt en af sine udgange på at besøge et studie og indtale speaktet, som indledes med “Mit navn er Klaus Riskær Pedersen, og jeg sidder i fængsel”.
Og PR-maskinen kører også i optakten til Riskærs speak: “66 pct. af de indsatte i fængslerne er helt almindelige danskere, der har fået en tår over tørsten, fusket lidt med skatten eller lavet mindre forseelser”.
Måske skal “Ankomsten” ses som en guide til disse mennesker, for helt almindelig kan man nok næppe kalde Klaus Riskær, der ved landsretten blev idømt seks års fængsel for at have fusket lidt med godt 200 mio. kr.
