En 11. plads lyder måske ikke af så meget. Men når det er første gang, listen laves, og når det er Contagious, der står bag ambitionen at showcase verdens 1% mest innovative kreativitet, så er Robert/Boisen & Like-minded forståeligt nok stolte.
Contagious udsendte mandag listen ”Contagious Pioneers 2016” og karakteriserer den som ”…a ranking of the agencies around the globe that consistently set the standard for excellence and innovation in marketing.”
Robert/Boisens placering bygger på massiv omtale og analyse i Contagious’ forskellige medier af bureauets arbejde for Spies med ”Do it for Denmark” og ”Do it for mom” samt Anthon Berg kampagnen ”The Valentine Experiment”.
Den samlede “Contagious Pioneers 2016”- liste ser sådan ud:
- Colenso BBDO, Auckland
- Forsman & Bodenfors, Stockholm
- Marcel, Paris
- Droga5, New York
- R/GA, New York
- CP+B, Boulder
- Grey, London
- Prime, Stockholm
- Grey, New York
- Delt: Leo Burnett, Beirut / FP7 DXB, Dubai
- Robert/Boisen & Like-minded, Copenhagen
- BETC, Paris
Også Saatchi & Saatchi har kunnet glæde sig over en hæder, der lugter af innovation.
Et radiospot for Toyota er kommet på Creativitys liste over de bedste brandkampagner i verden i 2015.
Spottet indleder en samtale med mobiltelefoner via funktionen ‘Hey Siri’, og kommunikerer således som det første radiospot i verden direkte til telefoner uden menneskelig interaktion. Det gør brug af en ny feature hos både Apple og Google, der gør det muligt at aktivere Siri og Google Now med stemmen.
Spottet er udviklet i samarbejde mellem Saatchi & Saatchi i Sverige og Danmark, og kørte i begge lande henover efteråret og sommeren, og sigter på at få folk til at slukke deres mobiler når de kører bil.
https://www.youtube.com/watch?v=NqZBVTMrgFA