Tøjmærket Wren har en så stor succes med reklamefilmen ”First Kiss”, instrueret af Tatia Pilieva, at hjemmesiden har det skidt.
First Kiss har rundet 23 mio. visninger alene på YouTube, og reaktionerne er alt overvejende positive. Og det er da også en rørende film med en enkel intro ”We asked 20 strangers to kiss for the first time …”
Efter ca. tre minutter med en række ”første kys” præsenteres de medvirkende, og alt er godt.
Men det hører med til historien, at godt nok er de medvirkende fremmede over for hinanden, men samtidig er størstedelen er professionelle i form af modeller og skuespillere – blandt modellerne er Natalia Bonifacci, Ingrid Schram og Langley Fox, og skuespillerholdet rummer bl.a. Karim Saleh, Matthew Carey, Jill Larsen, Corby Griesenbeck, Elisabetta Tedia, Luke Cook og Marianna Palka.
David Asmussen, kreativ direktør hos Halbye Kaag JWT, mener ikke, at den iscenesatte autenticitet er et problem:
”Succesen skyldes umiddelbart det voyeur-instinkt, vi alle har: Vi vil gerne kigge med på noget så intimt. At det er modeller eller skuespillere har i mine øjne ikke den store betydning. Vi kan jo se, hvordan interesse kontra tilbageholdenhed fastholder vores interesse i filmen,” siger David Asmussen.
Perspektivet i ”First Kiss” er ifølge David Asmussen, at folk ikke længere ukritisk bruger tid på – og deler – alt indhold. Det skal have en betydning for os – og give os noget.
”Ud over intimiteten leverer filmen også en underliggende pointe: Uden kærlighed, ingen passion. I den forstand er det ikke en vanlig reklamefilm. Og Wren formår samtidig at få sit brand på folks radar – og de får vist deres tøj frem på en fin måde,” siger David Asmussen.
Men derfra og til at kalde ”First Kiss” gennemført, vil han ikke gå:
”Linket mellem kysset og brandet er ikke-eksisterende. Spørgsmålet er derfor, om der er en effekt ud over at få brandet på folks radar. Eksempelvis kom Quicksilvers ”Dynamite surfer” både på folks radar og linkede surfing til brandet. Det gav 65+ millioner hits. First Kiss får givetvis langt flere, men hvor mange af dem er relevante?”
