Kald det en videreudvikling: Reklamebureauer har fodboldborde stående, sportsmarkeing-bureauet 9ine i São Paulo har en fodboldlegende siddende.
WPP har sammen med Ronaldo etableret 9ine, opkaldt efter den brasilianske angribers trøjenummer – og Ronald bliver adm. direktør. Det skriver AdAge.
Selv om Brasilien i næsten enhver henseende er stort, så var det som om, at den internationale recession ikke rigtigt fik øje på landet. Økonomien buldrer således derudaf – og er verdens 6. største reklamemarked – og det har de internationale bureau-netværk også bemærket. De åbner lokale kontorer, som var det Kina for 5-10 år siden.
Måske giver det mest mening med Ronaldos bureau. Kreativiteten på banen kender de fleste, men historien melder intet om særlige marketing- eller bureaumæssige egenskaber hos Ronaldo Luis Nazário de Lima, der er Ronaldos fulde navn.
Men et sportsmarketing-bureau – med Ronaldo som døråbner og new bizz-henter – kan under alle omstændigheder ses et udtryk for god timing, idet Brasilien er vært for fodbold-VM i 2014 og OL i 2016