Af peng

Briefen til bureauet var usædvanlig: Skab en kunstnerisk fortolkning af farverne blå og sort. Se filmene - og kommentarerne - her.

Liquidminds står bag udviklingen af et univers til Royal Copenhagens to nylancerede stel med udgangspunkt i stellenes farver .

Blå og Sort Riflet stel er to nye selvstændige produktserier fra Royal Copenhagen. De er skabt på den riflede form fra 1775, men skiller sig ud med deres rå og mat glaserede overflade i hhv. sort og blå.

På den baggrund fik Liquidminds udfordringen med at skabe en kunstnerisk fortolkning af de to farver. Det handler om at formidle, at en farve ikke bare en farve, men at stellene er en lille kunstnerisk genistreg.

Opgaven blev løst ved at kombinere fire kunstarter – musik, dans, tekst og levende billeder. Et kreativet samsurium forenet i fortællingen om farven, hvor de fire kunstarter blandes i hver sin film, om hver sin farve. Og i øvrigt de første film fra Royal Copenhagen i en rum tid.

”At danse en farve lyder jo som en scene fra Casper og Mandrilaftalen, men ikke desto mindre var det nøjagtigt, hvad vi forsøgte. Reklamen har med de fire kunstarter fået en kraftig kunstnerisk dimension, og det klæder et mærke som Royal Copenhagen, der jo netop producerer brugskunst,” siger Olga Bastian, kreativ direktør på Liquidminds.

Hun suppleres af strategisk direktør Rune Hørslev:

”Netop det at vi bevæger os væk fra det klassiske reklameformat bevirker, at filmen bliver modtaget helt anderledes, og at folk kan dele den uden at føle, de reklamerer. På en måde kan man sige, at viralitet har ændret sig til også at handle om kvalitet.”

Filmene findes i to lange kunstneriske versioner til udstillinger og to korte til internettet. Og skal ses i sammenhæng med det øvrige taktiske univers med annoncer, POS, emballagetekst og vinduesdekorationer.

Den lange version af de to film ses her:

Blå:

Sort:

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Kom på forkant med vigtig viden om bureau- og marketingbranchen. 

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Regnskabsrapporten og/eller Konkurrenceanalysen digitalt 
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • BureauNyt
  • PersonNyt
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
Køb nu

Kommentarer

  1. Jeg er efterladt med en følelse af, at de er lidt kedelige og selvhøjtidelige – uden rigtig noget, well, noget. Enkelte gange, greb enkelte sætninger mig – men tabte mig så igen. Jeg tror ikke, at jeg ville dele dem viralt – jeg kunne ikke komme igennem dem i fuld længde overhovedet. Men det er bare min mening. Men mega fed brief ellers…

  2. Fantastisk at manifestere porcelænets ånd på denne måde.
    PS: hvem er du JW?

  3. Fantastisk. Uenig med dig, JW – jeg synes den er nyskabende for et meget etableret firma som Royal Copenhagen, og faktisk meget lidt selvhøjtidelig. Højtidelig ja, som en hyllest til det smukke …

  4. Fantastisk. Flot. Insisterende. Men for fanden hvor ville jeg gerne se det porcelæn. Bare een gang. Udover de gange hvor jeg ikke kunne se det. Rigtigt.

  5. I første omgang både smukt og besnærende, men måske lidt for “kunstnerist” og en smule for lange efter min smag, og jeg må give Søren ret i, at man står tilbage med et ønske om at se stellene. Men måske er det det virkeligt geniale: man må ned i butikken!

  6. Meget smuk film, der tør være estetisk, og de følger jo fint op med at vise porcelænet i helsides print. Eneste minus er voice over, der mangler personlighed og karakter.

  7. Tænk at få lov til at danse en farve! Smukt og ‘intriguing’. Mon ikke den største del af dem, I ønsker at ramme, godt ved, at Royal Cph laver flotte produkter? Og mon ikke, der også er andre medier i spil, som viser ‘varen’? Så meget mere interessant i filmmediet at skabe en æstetisk og sanselig fortælling, som gør mig nysgerrig. Det synes jeg, I er lykkedes med. Tillykke med det Olga!

  8. Flotte film. Lækkert produceret – det ser dyrt ud, på den gode måde. Ærgerligt at teksten ikke er på niveau med billedsiden. Banal og poesibogsagtig. Og speaken kan vist ikke rigtig finde ud af om den vil være danglish eller american.

  9. @Birthe Nielsen
    Gemmeleg ikke tilsigtet:)
    Misforstå mig ikke – jeg synes også, at den er flot. Jeg følte mig bare lidt tom bagefter, uforløst – og det ærgede mig bare – for takterne er fine. Og jeg kom til at tænke på om styrken ved den – det æstetiske – måske også bliver svagheden (for mig). Og jeg tænker ikke at der skal smækkes call-to-action, priser eller fajance på til sidst, slet ikke. Måske @Malene Eriksen har fat i noget med poesibogen..

  10. Æstetisk, kreativt og mod til at udvikle film, der ikke er en klassisk reklamefilm – befriende og inspirerende. Dejligt at opleve fra et veletableret brand som Royal Copenhagen.

  11. “Min smag” og “Jeg synes” …

    Hvem er målgruppen? Virker kampagnen, herunder filmen, i forhold til dem den er tænkt til? Møder kampagne målgruppen, der hvor den er, mentalt og mediemæssigt?

    Hvis målgruppen findes i en omegn af læsere af bureaubiz og den slags, størrebyveluddannetkreativinteresseret ser det vel lyseblåt ud. Der skal nok blive solgt et par stykker. Men betaler det huslejen, designeren, produktionen, transporten, bureauerne, aktionærerne? Eller er produkt og kampagne måske ren markedsføring? Vi-er-her-endnu-og-udvikler-os-fortsat?

    Skal kampagnen derimod få min mor og brors kone, og alle andre købestærke middelklassekvinder til at storme ind i butikker og netshops, ser det måske mere sort ud – med eller uden rifler. Fjer og halvnøgne mænd, verden efter atomulykken, det er sgutte rigtig det der sælger, der hvor jeg kommer fra. Er der virkelig volumen nok i det?

    Men måske japanerne er vilde med atomulykker? Eller kineserne?

  12. Her kommer lige lidt opklarende i forhold til spørgsmål og kommentarer.

    I har helt ret. Det er en fantastisk brief givet af modig kunde, som skyldes et godt og langvarigt samarbejde med RC’s team.

    Der er klippet to versioner af hver film. En kort med masser af produktskud, som er den der vil blive anvendt til annoncering på nettet, og den lange som omtales her i artiklen. Den lange anvendes på messer og i flagship stores, så der er produkterne på hylderne, hvor filmen afspilles og mindre i selve filmen.

    Opgaven var at give stellet en kunstnerisk identitet som resten af RC’s stel har I kraft af den historik, design tradition og det håndværk der er en del af Royal Copenhagens brand arv. Det har vi løst ved at lave denne fortolkning af det blå og det sorte, hvor vi har samarbejdet med kreative mennesker der inden for deres eget fag eller kunstform er pionerer. Netop for at skabe noget der ikke lugtede af traditionel markedsføring.

    Mht. Tekst: Vi satte Claus Ankersen, der er kunstner til at forfatte en sort tekst. Originalen er seks minutter lang og blev fremført til presseeventet.

    Vedr. Speak: Den er lavet af Timothy Hinman, der er englænder.

  13. En godt forsøg. jeg savnede dog forståelse for, at den store forskel i vibrationer der er mellem de to farver, også gav sig udslag i koreografien. De lignede hinanden for meget i trin, opsætning, casting af dansere der ikke var alsidige nok i deres bevægelsesunivers for min smag. Den var en tand bedre end Magnum reklamerne, men mangler at udnytte de implicerede kunstarters fulde potentiale. Glæder mig til en volume II 🙂

  14. JOHN 1:1 In the beginning was…not the Word, but apparently Royal Copenhagen. I found these films pretentious.

  15. Mega enig med Torben Møhring Madsen. Prøv et øjeblik at tænke over målgruppen her, og deres behov for noget relaterbar kommunikation som styrker deres opfattelse af Royal Copenhagen som et helt særligt premium brand. Det her er jo bare prætentiøst intellektuelt. Jeg tror overhovedet ikke at målgruppen kan relatere til det her high-flying poesi crap, med dans i baggrunden og semi-danglish voice-over. Hvordan kan man finde på at lave en film på knap to minutter og ikke vise produktet en eneste gang?
    Hvordan skal det her nogensinde hjælpe Royal Copenhagen med at sælge produkter?
    Jeg forstår dog udemærket, at mange AD’ere med en fortabt drøm om at være kunstner, og en trang til at opveje alle de Bilkakataloger de har lavet i deres levetid, synes at det her er den fedeste opgave nogensinde… Det skaber bare ikke noget godt for kunden, som burde have været udfordret mere på deres brief.