Sådan siger bureauet farvel til en kunde med maner

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Crispin Porters sidste arbejde for Burger King er en ide, der tvinger seerne til at sidde og styre på en Burger på tv-skærmen – hvis man vil have en gratis Whopper.

Reklamemæssigt har samarbejdet mellem Crispin Porter + Bogusky og Burger King været berømmet. Men da salget af Whopper faldt seks kvartaler i træk besluttede parterne at gå fra hinanden.

Nu skal McGarry Bowen tage over, men netop nu kører det sidste arbejde fra Crispin Porter, og det er en ide, der trækker opmærksomhed.

I centrum er direct-tv kanalen 111, som seerne opfordres til at slå over på.

Her kan de så sidde og stirre på en Whopper, og gør de det i fem minutter sendes der en værdikupon på en gratis Whopper til abonnentens adresse. Ser de i 10 minutter kommer der to og ser de i 15 minutter kommer der tre værdikuponer.

Men man kan ikke slå ind på kanalen og så gå ud og lave kaffe. For ind imellem sker der noget, hvor man skal reagere med fjernbetjeningen, og misser man det – så er der ingen Whopper.

Seerne er kort sagt tvunget til at sidde og stirre på en Whopper i op til 15 minutter.

Det har foreløbig så mange gjort, at der er udsendt 50.000 værdikuponer.

Introduktions-spottet kan ses her