Novo Nordisk har fået stor opmærksomhed fra både reklamebureauer og brancheforeningen for arbejdet med sine rammeaftaler inden for marketing services, som koncernen i øjeblikket er ved at fastlægge for 2010-2011.
Bureaubiz omtalte i sidste uge, at Novo Nordisk – via en forening af to interne enheder; Corporate Sourcing og en gruppe af erfarne brugere af reklameservices – vælger reklamebureauer, men ikke i detaljer hvordan det gøres.
Siden har Bjørn Karsholt, direktør i DRRB, været fremme med en løftet pegefinger over for rammeaftaler generelt – herunder at bureauernes ressourceforbrug skal stå i et rimeligt forhold til projektets størrelse. Særlig kritisabelt kan det være, hvis et bureau først én gang er godkendt som leverandør og så skal ud i miniudbud og levere et strategisk og kreativt oplæg.
“I Novo Nordisk er udgangspunktet, at bureauer og projekter skal være skræddersyet til hinanden. Typisk vil vi vælge tre bureauer, der har de rette kompetencer til at klare projektet. De vil blive bedt om at besvare nogle konkrete spørgsmål, komme med et kreativt oplæg, eller gennem en præsentation demonstrere, at netop de har det rette match for projektet. Hvis det er et mindre projekt, vil bureauerts indsats være mindre – det kan f.eks. være nok at vise cases. Er der tale om et stort, komplekst og/eller strategisk betydningsfuldt projekt, så vil det være oplagt at få et egentligt oplæg fra bureauerne,” siger Mikkel Lykke Larsen, Negotiator i Corporate Sourcing.
DRRB-direktøren peger på, at der med rammeaftaler kan opstå et spørgsmål om eksklusivret – altså at et bureau ikke må have andre lignende kunder, heller ikke selv om en rammeaftale ikke i sig selv er en garanti for, at man får opgaver.
“Novo Nordisk har ingen eksklusivret i den forstand. Vi ser på terapiområder og på de virksomheder, Novo Nordisk er i direkte konkurrence med. Så hvis et bureau har en rammeaftale med Novo Nordisk, må det godt samtidigt markedsføre eksempelvis mavesårsmedicin for et andet firma,” siger Mikkel Lykke Larsen.
Både Bjørn Karsholt og adm. direktør i Advance, Jens Krog, har tidligere kritiseret fremgangsmåden, hvor en rammeaftale-kunde tager det arbejde, bureauet har skabt, og beder et andet bureau arbejde videre med det. Muligvis kan det første bureau få arbejdet tilbage senerehen, men dialogen er ikke kontinuerlig – og hvad skal man arbejdere videre med: Det som bureauet skabte selv, eller det som et andet bureau har puttet ovenpå?
“Vi afbryder normalt kun et samarbejde, hvis det, bureauet leverer, helt uacceptabelt. Når vi har brugt ressourcer på at træffe en beslutning om valg af at bureau og på at briefe bureauet på projektets indhold, så vil det oftest resultere i forsinkelser og samtidigt være spild af både vores og bureauets ressourcer, hvis vi skal til at starte forfra med et nyt bureau,” siger Mikkel Lykke Larsen.
Når vi har brugt ressourcer på at træffe en beslutning og på at briefe bureauet, så vil det umiddelbart være spild af disse ressourcer – og bureauernes – hvis vi skal til at starte forfra med et nyt bureau,” siger Mikkel Lykke Larsen.
Dermed ikke sagt, at Novo Nordisk-bureauer ikke kan blive bedt om at overdrage deres arbejde. Men ikke midt i et defineret projekt eller for at et andet bureau derefter skal fortsætte i samme spor:
“Nogle bureauer er gode til den del af kommunikationen, der går forud for en produktlancering. Andre er gode til selve lanceringen, mens andre igen er specialister i Life Cycle Management. I den proces giver det god mening for Novo Nordisk, at bureauerne undervejs i processen giver stafetten videre,” siger Mikkel Lykke Larsen.
I forbindelse med rammeaftaler i det offentlige offentliggøres de bureauer, der er godkendte som leverandører. Den forpligtelse har Novo Nordisk som privat virksomhed ikke.
“Vi agter ikke at offentliggøre de udvalgte bureauer – i hvert fald ikke eksternt – men vi promoverer naturligvis listen internt i Novo Nordisk,” siger Mikkel Lykke Larsen.
